Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

11. september 2025 09:56

48-årig mand fra Vejle dømt for voldtægt, grooming og blufærdighedskrænkelse af mindreårige

Retten i Kolding har i dag idømt en 48-årig mand fra Vejle 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel for igennem en længere årrække at have forgrebet sig mod i alt 19 børn.

Sydøstjyllands Politi 2024

Den 11. september 2025 faldt der ved Retten i Kolding dom i en sag, hvor en 48-årig mand fra Vejle var tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt forsøg herpå af et barn under 12 år. Manden var også tiltalt for voldtægtsforsøg ved andet seksuelt forhold end samleje af et barn under 15 år.

 

Derudover var den 48-årige tiltalt for en lang række tilfælde af grooming, blufærdighedskrænkelse, uberettiget fotografering samt besiddelse og deling af seksuelt materiale af personer under 18 år.

 

Forholdene er sket i perioden fra 2015 til 2024. De 19 forurettede i sagen er alle født mellem år 2002-2016.

 

Under retssagen erkendte den tiltalte sig skyldig i 22 af de 23 anklagepunkter.

 

Den 48-årige blev dømt for de 22 anklagepunkter, som han selv havde erkendt sig skyldig i, og blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt erstatning til de forurettede. Der var ikke enighed blandt dommerne, da en dommer ville udmåle straffen til 2 års ubetinget fængsel.

 

”Der er tale om en særdeles grov sag, hvor en seriekriminel gennem mange tilfælde af grooming, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb har krænket børn over en periode på næsten 10 år. Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, og der er nu kommet et foreløbigt punktum i denne sag. Jeg vil nu drøfte med statsadvokaten, hvorvidt dommen skal ankes,” udtaler specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi.

 

Den dømte fik ligeledes et såkaldt boligforbud, et besøgsforbud og et kontaktforbud, og han blev også frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn under 18 år.

 

Den 48-årige modtog dommen.

 

INFO

Boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud betyder, at den domfældte:

  • ikke uden politiets tilladelse må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig
  • ikke selv må tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år
  • ikke må få besøg af børn under 18 år, medmindre de er ledsaget af en voksen, og
  • ikke må kontakte børn under 18 år, den domfældte ikke kender i forvejen, over nettet eller et lignende system til spredning af information

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

4. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi fandt 300 flasker lattergas under en ransagning

I forbindelse med en ransagning i Lunderskov har Sydøstjyllands Politi beslaglagt 300 flasker lattergas. En 32-årig mand er blevet sigtet i sagen.

1. september 2025

Sydøstjyllands Politi

To mænd dømt for røveri og legemsangreb af to kvinder i Vejle

Retten i Kolding har idømt to rumænske statsborgere ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder og udvisning for bestandigt for røveri og legemsangreb af særlig rå karakter.

28. august 2025

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand dømt for voldtægt og frihedsberøvelse

En 37-årig mand fra Fredericia er i dag ved Retten i Kolding idømt fængsel i 3 år og 9 måneder for voldtægt og frihedsberøvelse af en dengang 16-årig pige i Vejle.