Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. august 2025 14:26

37-årig mand dømt for voldtægt og frihedsberøvelse

En 37-årig mand fra Fredericia er i dag ved Retten i Kolding idømt fængsel i 3 år og 9 måneder for voldtægt og frihedsberøvelse af en dengang 16-årig pige i Vejle.

Sydøstjyllands Politi 2024

Retten i Kolding har i dag udmålt straffen i en sag, hvor en 37-årig mand fra Fredericia den 27. juni 2025 blev kendt skyldig i voldtægt og frihedsberøvelse.

 

Den 37-årige mand idømmes fængsel i 3 år og 9 måneder for voldtægt og frihedsberøvelse af en dengang 16-årige pige.

 

Overgrebene fandt sted i Vejle den 29. december 2024 i tidsrummet mellem kl. 00.48 og kl. 03.31. Under anvendelse af kniv truede den 37-årige mand den dengang 16-årige pige til at sætte sig ind i sin bil på Grønlandsvej i Vejle. Herefter blev pigen både i bilen og ved naturlegepladsen ved Søndermarksskoven i Vejle udsat for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og frihedsberøvelse.

 

Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse om forholdet samme nat og iværksatte straks en efterforskning. I forbindelse med efterforskningen bad politiet både eventuelle vidner med oplysninger i sagen om at henvende sig og om hjælp i forhold til at finde en mindre personbil med en ødelagt baglygte. Resultatet af efterforskningen førte til anholdelse af den nu dømte mand den 17. januar 2025.

 

Specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

”Overfaldsvoldtægter er den allergroveste form for voldtægt, fordi den bliver begået mod en helt tilfældig kvinde, som bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg er derfor tilfreds med, at domsmandsretten har fulgt anklagemyndighedens påstand og udmålt en streng straf”.

 

Den dømte modtog dommen.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

2. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

21-årig mand dømt for voldtægt

En 21-årig mand er ved Retten i Horsens blevet idømt fængsel for at have voldtaget en 15-årig pige i et sommerhus ved Juelsminde.

29. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Fire personer får fængselsdomme for hjemmerøveri med pistol og forsøg på at køre fra politiet

Fire personer er fredag blevet idømt fængselsstraffe for et røveri begået i Lunderskov i oktober 2025. Den ene af de tiltalte blev også dømt for flere forhold, efter han i forbindelse med episoden forsøgte at køre fra politiet.

29. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Rettidigt politiarbejde satte en kæp i hjulet på opioid- og narkosalg

I dagene op mod Jelling Musikfestival fik politiet lukket adskillige profiler på et socialt medie. Profiler, som politiet mistænker for at fungere som platforme for salg af opioider, narko og ulovlige nikotinprodukter.