Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

27. februar 2025 13:56

53-årig mand idømt fængsel for 10 indbrud i Kolding

Flere måneders målrettet efterforskning af en række indbrud i Kolding-området har ført til en fængselsstraf for en 53-årig mand.

Sydøstjyllands Politi 2024

En 53-årig mand fra Kolding er ved Retten i Kolding i dag blevet idømt otte måneders fængsel for 10 indbrud. 

Den 53-årige mand blev onsdag anholdt af Sydøstjyllands Politi på en adresse nord for Aarhus og sigtet for at have begået en række indbrud, som ramte Kolding-området i perioden juni 2024 til december 2024. I forbindelse med afhøringen erkendte den 53-årige 10 af forholdene, hvilket i dag førte til en straksdom på otte måneders fængsel. 

Sydøstjyllands Politis efterforskning blev iværksat på baggrund af en række indbrudsanmeldelser i Kolding-området, hvor politiet observerede et særligt mønster i gerningsmandens fremgangsmåde. Mistænkte bevægede sig altid til fods eller på cykel og bar ved alle indbrud en karakteristisk jakke og halsedisse, som blev genkendt på videoovervågning fra nogle af gerningsstederne.

Da den 53-årige blev anholdt den 26. februar 2025 var han iført en jakke, som også var genkendt fra overvågningsbilleder. I forbindelse med efterforskningen blev der ligeledes foretaget ransagning på en adresse, hvor politiet fandt beklædningsgenstande, der matchede overvågningsmaterialet fra flere indbrud. 

Tak til borgere
Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi Torben Simonsen roser indsatsen, der har ført frem til anholdelsen, og fremhæver betydningen af det tætte samarbejde mellem politiets enheder. 

"Det er en stor tilfredsstillelse, at vi har fået stoppet denne indbrudsbølge. Indbrud er til stor gene for alle, der bliver ramt af det, og vi tager indbrudsanmeldelser meget alvorligt. Vi har på tværs af afdelinger arbejdet målrettet og metodisk, og takket være en fælles indsats har sagen nu fået konsekvenser for den dømte gerningsmand. Vi vil også gerne takke både de forurettede borgere og deres naboer for stor hjælp i opklaringsarbejdet. De har bidraget både med nyttige oplysninger og videoovervågning, der har hjulpet os med efterforskningen," siger Torben Simonsen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

30. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi søger ejer af karakteristisk service

Politiet søger viden om, hvor de særlige genstande hører hjemme.

29. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi anholder mand i Kolding efter trusler

En 47-årig mand fra Kolding er tirsdag aften blevet anholdt på Norgesvej i Kolding.

29. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi er til stede på Norgesvej i Kolding

Politiet er netop nu til stede ved Norgesvej i Kolding for at anholde en person. Der er afspærringer på stedet, mens politiarbejdet står på, og borgere bedes holde sig væk.