Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

26. februar 2024 09:36

Hjælp ældre borgere med at undgå telefonsvindel

Ældre borgere bliver fortsat udsat for telefonsvindel. Sydøstjyllands Politi har lavet en folder, som du kan printe og give til dine ældre bekendte.

Sydøstjylland Politis logo

Nogle ældre oplever at blive svindlet over telefonen. Svindleren udgiver sig ofte for at være fra banken, politiet eller en anden offentlig myndighed. Det er ikke altid let at gennemskue om, det er en svindler, der gemmer sig i den anden ende af røret.

 

”Vi har brug for hjælp til at sprede budskabet til de ældre borgere. Vi ved nemlig, at ældre lytter til gode råd fra familie, venner, hjemmehjælpere eller besøgsvenner,” siger Politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

 

Derfor har Sydøstjyllands Politi lavet en folder med gode råd til at undgå telefonsvindel, som du kan give til de ældre i din omgangskreds. Du downloader folderen Drop høfligheden og smæk røret på - undgå at blive svindlet i telefonenher.

 

Hvis personen i den anden ende af røret beder dig om at overføre penge eller videregive dine personlige oplysninger, så er der ingen grund til at være høflig og blive i røret. I sådan en situation skal man droppe høfligheden og smække røret på,” siger Politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

 

Hjælp ældre i din omgangskreds med at blive mere modstandsdygtige over for svindel:

  • Fortæl dem om telefonsvindel og tricktyveri generelt, og mind dem om, at man ikke altid skal være høflig i telefonen. Hvis nogen beder om penge eller personlige oplysninger, så smæk røret på.
  • Forær dem en printet version af folderen ”Drop høfligheden og smæk røret på - undgå at blive svindlet i telefonen”. Her finder de gode råd til, hvordan man undgå at blive svindlet i telefonen.
  • Placér gerne folderen ved fastnettelefonen eller et andet sted, hvor den kan være til hjælp og bliver set.

 

Klik her for at downloade folderen Drop høfligheden og smæk røret på - undgå at blive svindlet i telefonen”.

 

Undgå at blive svindlet i telefonen

 

Vær altid opmærksom, hvis nogen ringer til dig uopfordret eller fra et ukendt nummer.

  1. Drop høfligheden og smæk røret på!
  2. Udlevér ikke personlige oplysninger eller bankoplysninger til personer, du ikke kender eller stoler på.
  3. Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge. Politiet, banken eller en anden offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge eller udlevere dine personlige oplysninger.
  4. Ring til dine pårørende, banken eller den påståede myndighed, hvis du bliver det mindste i tvivl.
  5. Ring til politiet på 114, hvis du har været udsat for telefonsvindel.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

18. april 2025

Sydøstjyllands Politi

44-årig mand får straksdom for trusler mod politiker

En 44-årig mand er i dag blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have skrevet trusler rettet mod en folkevalgt politiker.

11. april 2025

Sydøstjyllands Politi

44-årig mand løslades

Manden, der blev anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med en 40-årig kvindes død, er blevet løsladt.

7. april 2025

Sydøstjyllands Politi

18-årig blev ramt i maven af hagl - tre personer sigtet

En 18-årig mand blev søndag eftermiddag ramt af skud fra et luftgevær, da han kom kørende på en knallert ad Jernbanegade i Lunderskov. Tre personer blev anholdt og sigtet for fareforvoldelse samt grov vold.