Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

4. februar 2019 10:34

1.-3. februar 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten for fredag den 1. til søndag den 3. februar 2019

 

ESKILSTRUP: Tre måneders fængsel for at overtræde indrejseforbud

En 48-årig mand fra Litauen blev lørdag i retten i Næstved idømt tre måneders fængsel for overtrædelse af et indrejseforbud og for dokumentfalsk. Den 48-årige mand blev anholdt fredag klokken 11.25 efter at politiet havde standset en bil, hvor han var passager, i en rutinemæssig kontrol på Nykøbingvej ved Ønslev. Der var tvivl om den 48-årige reelle identitet, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Nykøbing. Her fandt politiet frem til, at han tidligere havde fået et indrejseforbud, og at det id-kort, han havde vist til politibetjentene, var falsk. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og for dokumentfalsk og den anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør den følgende dag.

 

DALBY: Stjal likør

Politiet fik fredag klokken 15.19 en anmeldelse fra SuperBrugsen i Dalby om, at en mand havde stjålet en flaske likør fra forretningen. Han blev tilbageholdt, men ville ikke oplyse sin identitet, og derfor rykkede politiet ud til stedet. Ved politiets mellemkomst viste det sig, at det var en 59-årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for butikstyveri.

 

NYKØBING: Kørte påvirket af stoffer og havde kokain

Fredag klokken 20.55 standsede politiet en bil på Nr. Boulevard i Nykøbing. Føreren var en 23-årig mand fra Nørre Alslev, som virkede påvirket af stoffer. En narkometertest gav udslag for kokain, og politibetjentene fandt da også en lille pose med 0,87 gram kokain på den 23-årige. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 23-årige blev sigtet for at køre í påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: To varetægtsfængslet efter fund af amfetamin

En 44-årig mand og en 27-årig kvinde blev lørdag varetægtsfængslet i forlængelse af et grundlovsforhør i retten i Næstved. De blev sammen med en 38-årig kvinde og en 43-årig mand anholdt fredag klokken 21.50, efter at politiet under en ransagning af en lejlighed i Næstved havde fundet seks gram ecstasy og 287 gram amfetamin. Alle fire blev fremstillet i grundlovsforhør, og her blev de to varetægtsfængslet. De er fortsat alle fire sigtet for salg af ulovlige stoffer.

 

MARIBO: 19-årig sigtet for trusler

Politiet blev fredag klokken 22.32 kaldt til banegården i Maribo, hvor der var noget uro. En mand, som havde truet en anden mand med en kniv, stak over jenbanesporene, men blev anholdt klokken 23.08. Han forsøgte at stikke af fra politiet, som han overdyngede med en stribe skældsord. Han sparkede også ud af en betjent. Det var en 19-årig mand fra Jyderup, som blev sigtet for trusler, forvold mod politiet, for fornærmelig tiltale, for at stikke af og for at lægge hindringer i vejen for politiet. Det viste sig, at den 19-årige havde udgang fra afsoning af en fængselsstraf, og han blev derfor kørt tilbage til fængslet.

 

HASLEV: 24-årig råbte op

Lørdag klokken 0.53 fik politiet en anmeldelse om, at en mand råbte op og optrådte aggressivt i Jernbanegade i Haslev. Politiet fandt frem til en 24-årig mand fra byen, og han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 24-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han svalede af i detentionen, inden han blev lukket ud igen lørdag klokken 9.10.

 

NYKØBING: Varetægtsfængslet efter vold

Lørdag klokken 3.23 fik politiet en anmeldelse fra et diskotek på Brovejen i Nykøbing om, at en gæst blev tilbageholdt. Det var en 31-årig mand fra Nykøbing, som havde været oppe at diskutere med personalet, og som havde slået en dørmand i ansigtet. Den 31-årige blev anholdt klokken 3.20, og han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 16. februar.

 

NYKØBING: Uro ved beværtning

Politiet var lørdag klokken 4.48 på Brovejen i Nykøbing, hvor der var noget uro ved et værtshus. En 20-årig mand fra Nykøbing råbte efter en kvinde og brugte nogle lidet flatterende udtryk. Den 20-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 18-årig mand fra Horbelev kom op at slås med en dørmand ved en beværtning, og han blev anholdt klokken 5.18 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

 

VEMMELEV: 17-årig havde knojern og hash

Politiet tjekkede lørdag klokken 22.01 en 17-årig fyr fra Vordingborg. Det skete på Ormeslevvej i Vemmelev, og det viste sig, at den 17-årige både havde et knojern, 11,8 gram hash og en joint på sig. Han blev herefter sigtet for overtrædelse af våbenloven og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

MARIBO: Skød til måls mod vejskilt

Lørdag klokken 23.58 fik politiet en anmeldelse om, at der blev skudt mod et uskyldigt vejskilt, der stod på Østre Park i Maribo, og på baggrund af vidneforklaringen fandt betjentene frem til en 42-årig mand i nabolaget. Den 42-årige havde et luftgevær, og han blev herefter sigtet for hærværk.

 

KORSØR: Slagsmål og spritkørsel

Politiet blev søndag klokken 2.07 kaldt til Nygade i Korsør, hvor et vidne havde set en bil med en tilsyneladende beruset fører rulle ind i et stålhegn ved en p-plads. Det var en 19-årig kvinde fra byen, og en alkometertest bekræftede, at hun havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. To mænd – en 23-årig fra Kgs. Lyngby og en 20-årig fra Korsør – blev noget uenige om, hvem der skulle køre og kom op at slås på stedet. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NYKØBING: Bøder for at tisse på gaden

To mænd – en 35-årig mand fra Nykøbing og en 23-årig mand fra Nørre Alslev – står nu hver til en bøde på 1.000 kroner, efter at han søndag morgen blev grebet i at tisse på gaden. Den 35-årige blev nappet på fersk gerning på Brovejen i Nykøbing, mens den 23-årige lettede sig i Nørregade i Nykøbing. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

RØDBY: Mand med hash fik indrejseforbud

Toldstyrelsen standsede søndag klokken 6.30 en 28-årig udenlandsk mand, som var i besiddelse af 0,66 gram hash, da han ankom til Danmark med en bus fra Berlin. Han blev anholdt klokken 6.30 og løsladt igen klokken 14.27, hvor han blev udvist og sendt retur til Tyskland. Han fik desuden en bøde og et indrejseforbud, der gælder i to år.

 

SLAGELSE BANEGÅRD: Hash på banegården

Ved en rutinemæssig kontrol på banegården i Slagelse Banegård søndag klokken 20.20 tjekkede politiet en 48-årig mand fra Slagelse. Han viste sig at være i besiddelse af 3,5 gram hash, og han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

 

RØDBYHAVN: Forsøgte at rejse ind i Danmark, selv om han havde et indrejseforbud

En 32-årig udenlandsk mand blev søndag klokken 20.20 standset ved politiets indrejsekontrol i Rødbyhavn. Det viste sig, at han havde et indrejseforbud, der gælder for bestandigt. Han blev derfor anholdt klokken 20.23 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 32-årige fremstilles senere mandag i grundlovsforhør i retten.

 

KORSØR: Lugt af hash

Politiet standsede søndag klokken 20.32 en bil på Halsskovvej i Korsør i en rutinekontrol. Der lugtede kraftigt at hash fra bilen, og føreren – en 20-årig mand fra Korsør – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da politibetjentene undersøgte ham nærmere, fandt de 1,5 gram hash, som blev konfiskeret og taget med til destruktion.

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i denne weekend modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Hovedgaden Hus Lørdag kl. 14.30 – 20.05 Kontanter, kamera og et løbeur
Dianalund Herrestrupvej Hus Søndag kl. 00.30 – kl. 07.00 Stjålet husnøgler og to sæt bilnøgler, samt to biler af mærket Mercedes, af hvilke den ene blev fundet søndag i Svebølle. Den anden, en sølvmetallic A 170 fra 2008, der har registreringsnummer CA 31867, er fortsat efterlyst
Fensmark Valnødvej Hus Fredag kl. 14.00 – Lørdag kl. 13.00 Smykker, HP bærbar pc, og kontanter
Guldborg Majbøllevej Hus Mandag kl. 24.00 – Lørdag kl. 12.30 Intet stjålet
Haslev Storgårdsvej Hus Lørdag kl. 14.00 – kl. 17.00 To bærbar computere, smykker og pas
Karrebæksminde Mikkelhøj Hus Lørdag kl. 15.30 – 22.45 Endnu ikke opgjort
Korsør Banevej Hus Fredag kl. 10.00-16.00 25 stk. gamle lommeure af sølv, nogle ældre Ronsonlightere og en gammel udstillingskanon
Korsør Violvej Hus Lørdag kl. 17.00 – Søndag kl. 11.20 Intet stjålet
Korsør Violvej Hus Fredag kl. 12.00 –Søndag kl. 16.20 Endnu ikke opgjort
Mern Smedevej Hus Fredag kl. 15.00 – Lørdag kl. 16.50 Ure og smykker
Munke-Bjergby Atterupvej Landejendom Søndag kl. 12.00 – kl. 10.00 Intet stjålet
Næstved Holmevej Hus Fredag kl. 16.00 - kl. 18.00

Smykker, MP3 afspiller, en bærbar cd-afspiller, 2 bærbare pc'er, samt kontanter

 

Næstved Niels Juels Vej Hus Fredag kl. 16.00 – Lørdag kl. 11.15 Endnu ikke opgjort
Præstø Fredensvej Hus Fredag kl. 15.00 - kl. 21.20 Sølvtøj, armbåndsur, smykker og et par sportssko.
Præstø Fredensvej Hus Fredag kl. 05.00 – kl. 21.50 Endnu ikke opgjort
Rødby Årebyesvej Lejlighed Fredag kl. 23.30 – Lørdag kl. 17.00 4 fiskestænger med hjul, samt  to bærbar computere
Skælskør Sorøvej Hus Lørdag kl. 18.30 – 23.45 Intet stjålet
Skælskør Nysøgård Hus Fredag kl. 17.25 –Søndag kl. 22.45 Intet stjålet
Slagelse Søparken Hus Fredag kl. 17.45 – Lørdag kl. 02.40 Smykker, Playstation og ukendt antal jubilæumsmønter.
Slagelse Havremarken Hus Lørdag kl. 08.00 – Søndag kl. 17.30 Safetyboks indeholdende smykker, kontanter, husnøgler samt bilnøgler.
Sorø Tuelsøvej Hus Lørdag d. 26/1 kl. 07.30 – Lørdag d. 2/2 kl. 18.20 Smykker og kontanter
Sorø Hasselvej Hus Torsdag kl. 10.00 – Søndag kl. 16.45 Endnu ikke opgjort
Tappernøje Nyvej Hus Fredag kl. 17.00 – kl. 18.45 Endnu ikke opgjort
Vemmelev Enghavevej Hus Lørdag kl. 20.00 – Søndag kl. 13.25 Smykker
Vordingborg Mårvænget Hus Tirsdag kl. 08.00 – Fredag kl. 18.05 2  hvile stole og et TV

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

Politiet har i weekenden standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Falster Højbrogade Søndag kl. 05.06 21-årig mand fra Nykøbing Falster Spirituskørsel
Nykøbing Falster Nr. Boulevard Fredag kl. 20.55 23-årig mand fra Nørre Alslev Narkokørsel
Præstø Havnevej Lørdag kl. 05.42 36-årig mand fra Tappernøje Spirituskørsel
Sorø Holbækvej Fredag kl. 18.49 52-årig mand fra Sorø Spituskørsel
Stenlille Sorøvej Lørdag kl. 03.30 17-årig mand fra Tølløse Spirituskørsel
Vordingborg Nyraadsvej Lørdag kl. 23.46 71-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 7.25-13.15 ATK 4452 276 110 km/t 165 km/t 6 klip, samt 1 betinger frakendelse
Nakskov Rødbyvej Lørdag kl. 8.20 – 14.05 ATK 860 21 50 km/t 89 km/t 1 klip
Nakskov Rødbyvej Søndag kl. 7.06 – 13.55 ATK 673 6 50 km/t 63 km/t 0
Rønnede Rønnedevej Fredag kl. 14.15-19.45 ATK 482 24 80 km/t 126 km/t 3 klip
Vesterborg Maribovej Fredag kl. 7.28-9.55 ATK 164 4 80 km/t 99 km/t -
Vesterborg Maribovej Fredag kl. 10.00-11.45 ATK 141 2 80 km/t 92 km/t -

 

                            

FÆRDSELSKONTROLLER

 

Politiet har i weekenden haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Sorø Vestmotorvejen Lørdag kl. 8.55 Spirituskontrol - 14 køretøjer kontrolleret  - ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

13. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra mandag 12 maj

2 x spirituskørsel, hækklipning og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

12. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 9.-11. maj

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport