Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra mandag 12 maj

2 x spirituskørsel, hækklipning og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

SAKSKØBING: Havde amfetamin og hash

Efter et tip rykkede politiet mandag formiddag ud til en adresse i Sakskøbing. Ved en ransagning på stedet blev der fundet 0,8 gram hash og en bøtte med 30 gram amfetamin, som blev konfiskeret. En 39-årig mand blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.

 

LUNDBY: 2 x spirituskørsel

Mandag klokken 10.15 standsede politiet en 41-årig mand, der kom kørende på Præstø Landevej lidt uden for Bårse. En alkometertest gav udslag, og derfor blev den 41-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev hans førerret inddraget på stedet. Efter at der var taget en blodprøve, blev den 41-årige løsladt, men allerede klokken 12.11 blev han standset igen, denne gang på Sydmotorvejen ved Udby. Promillen var stadig for høj, og derfor blev han sigtet for spirituskørsel for anden gang, og da hans førerret blev inddraget tidligere på dagen, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Den bil, han kørte i, blev beslaglagt. Det overvejes i øjeblikket, om den 41-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

SLAGELSE: Anholdt for vold efter hækklipning

En 80-årig mand fra Slagelse blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for vold. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om vold, som tilsyneladende var udløst af en uenighed om, hvordan hækken mellem to ejendomme skulle klippes. Den 80-årige overfaldt naboen – en 48-årig mand – da han henvendte sig for at tale om hækken, og han fik flere slag i hovedet, i maven og et spark mod skridtet. Den 80-årige blev anholdt klokken 15.37 og blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 16.13.

 

NYKØBING: Grantræ futtede af efter brug af ukrudtsbrænder

Mandag klokken 14.00 udbrød der brand i et træ, der stod op af en ejendom i Nykøbing. Ilden var opstået efter noget havearbejde med en ukrudtsbrænder, men den var slukket, inden politiet og brandvæsenet ankom. En 46-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner.

Du kan finde gode råd om forsvarlig anvendelse af ukrudtsbrænderen på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

 

SLAGELSE: Kørte påvirket og uden førerret – bilen blev beslaglagt

Mandag klokken 17.18 standsede politiet en 40-årig mand, der kørte ind på Idagårdsvej i Slagelse. Den 40-årige virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for både kokain og amfetamin, og desuden havde han ikke noget kørekort. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret, og da han to gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. Den lovpligtige forsikring på bilen var ikke i orden, så den 40-årige blev også sigtet for ikke at have forsikring på køretøjet.

 

SORØ: 15-årig på alt for hurtig knallert

Politiet standsede mandag klokken 19.00 en 15-årig dreng, der kom susende på en knallert på Egesvinget i Sorø. Da knallerten virkede til at være konstruktivt ændret, blev den taget med til en kontrol på politistationen, og her viste det sig, at den kunne væsentlig hurtigere end tilladt. Den 15-årige dreng blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nørre Alslev Vålse Vesterskovvej, Vålse Torsdag klokken 6.00 – mandag klokken 9.30 Lamper, lysestager, spisebordsstole, en taske, smykker, ure og parfumer

 

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Sydmotorvejen Mandag klokken 8.02-13.30 ATK 5621 36 130 km/t 161 km/t -
Herlufmagle Helgesvej Mandag klokken 7.43-13.49 ATK 400 44 40 km/t 67 km/t Seks klip
Maribo Sydmotorvejen Mandag klokken 16.00-22.00 ATK 1754 44 110 km/t 164 km/t Et klip
Nykøbing Guldborgsundcentret Mandag klokken 5.50-8.30 ATK – bestilt færdselskontrol 146 3 60 km/t 84 km/t Et klip
Nykøbing Guldborgvej Mandag klokken 5.59-8.30 ATK 146 3 60 km/t 84 km/t Et klip
Nykøbing Guldborgvej Mandag klokken 9.17-12.20 ATK 587 5 60 km/t 78 km/t -
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 18.39-1.09 ATK 364 25 50 km/t 87 km/t To klip og en betinget frakendelse
Slagelse Skælskørvej Mandag klokken 13.28-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 985 28 50 km/t 75 km/t Fire klip
Sorø Kalundborgvej Mandag klokken 15.42-21.00 ATK 881 14 60 km/t 85 km/t -
Vordingborg Næstvedvej Mandag klokken 10.29-16.59 ATK 1510 18 60 km/t 81 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Karise Køgevej Mandag klokken 11.15-12.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Nyraad Skovstræde Mandag klokken 15.30-16.30 En bilist blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Solbakkevej Mandag klokken 16.55-17.35 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet – hastigheden blev målt til 72 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t – og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Lundby Præstø Landevej Mandag klokken 10.15 og igen klokken 12.11 41-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Idagårdsvej Mandag klokken 17.18 40-årig mand Narkokørsel og kørsel uden førerret. Bilen blev beslaglagt på grund af gentagelsesvirkningen
Stenlille Sorøvej Tirsdag klokken 1.09 40-årig mand Spiritus- og narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

12. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 9.-11. maj

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport