Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

FÆNGSELSSTRAFFE I NARKOSAG

Retten i Næstved idømte torsdag lange fængselsstraffe til to mænd, som var tiltalt for omfattende narkokriminalitet.

Der er tale om en 40-årig mand fra Kalundborg og en 45-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt den 12. marts 2024 i Slagelse, efter at politiet på baggrund af et tip havde gennemført en ransagning af to garager i Slagelse. Ved ransagningen blev der fundet ca. 62 kg amfetamin og knapt et halvt kilo kokain. De to mænd blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør den følgende dag sammen med en tredje 29-årig mand, hvis sag blev afgjort i december måned.

Den 45 årige blev dømt for at have modtaget og opbevaret i alt ca. 70 kg amfetamin, hvor af de 62 kilo blev fundet i de 2 garager. Han fik 10 års fængsel, mens den 40 årige blev dømt for at have været i besiddelse af 4,4 kg amfetamin og det ca. halve kilo kokain, som blev fundet i den garage, hvor han befandt sig, da politiet ankom. Den 40-årige blev herudover dømt for at have haft et kanonslag og en peberspray. Han fik 7 års fængsel.

Anklager Cecilie Pinnerup fra anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falster udtaler efter dommen: - Anklagemyndigheden er godt tilfreds med, at retten har fulgt vores påstand om lange fængselsstraffe til de to domfældte. Det er en sag, hvor der har været tale om store mængder euforiserende stoffer, som var tiltænkt videredistribution, og afgørelsen sender et tydeligt signal til de kriminelle om, at samfundet ikke tager let på den type kriminalitet.

De dømte henholdsvis ankede og udbad sig betænkningstid og er fortsat varetægtsfængslet, indtil afsoningen kan sættes i værk.

Pressekontakt: Cecilie Pinnerup, tlf. 2127 3502.

 

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter fund af amfetamin og andre stoffer

En 52-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved og efterfølgende varetægtsfængslet. Det skete efter en ransagning onsdag aften på en adresse i Næstved, hvor der blev fundet både amfetamin, MDMA, ketamin, hash og ecstasypiller. Den 52-årige mand blev anholdt klokken 18.10 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han er varetægtsfængslet frem til den 4. juni.

 

NYKØBING: To sigtet efter butikstyveri

To mænd blev torsdag anholdt og sigtet i Nykøbing. Kort før anholdelsen først på eftermiddagen havde begge mændene været inde i en forretning på Stubbekøbingvej i Nykøbing, hvor de stjal varer og skubbede til en ansat. Et vidne fulgte efter de to mænd, og politiet fandt derfor hurtigt frem til dem. Det var en 45-årig mand og en 46-årig mand, begge fra københavnsområdet. De blev sigtet og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen omkring klokken 16.

 

NÆSTVED: Påvirket trafikant havde hash

Politiet standsede torsdag klokken 13.05 en 26-årig mand på Ring Syd ved Næstved. Den 26-årige virkede påvirket, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da politibetjentene undersøgte den 26-årige, dukkede der en joint og en pose med knap 27 gram hash op. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 26-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

RØDBYHAVN: Påvirket og med signalpistoler og peberspray

Under en indrejsekontrol torsdag aften i Rødbyhavn standsede politiets udlændingekontrolafdeling klokken 22.30 en bil med to mænd i. Føreren – en 43-årig mand fra københavnsområdet – virkede påvirket, og desuden havde han hverken kørekort eller pas. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for overtrædelse af pasloven. Den 43-årige havde 16,3 gram amfetemin under bilsædet, og han blev derfor også sigtet for salg af ulovlige stoffer. Der blev fundet en peberspray i dørlommen i bilen, og da politiet undersøgte bilen nærmere, blev der også fundet flere våben i form af gaspistoler, dåser med tåregas og peberspray, nogle nødblus, løsskudsammunition, en slangebøsse med ammunition, en foldekniv, to totenschlægere og to tasere. Passageren i bilen var en 40-årig mand, også fra københavnsområdet, og han blev også anholdt og sigtet i sagen. Begge de sigtede er fortsat anholdt, mens deres forhold undersøges nærmere.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Karise Skolegade Torsdag klokken 4.50-17.50 Kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Korsør landevej Torsdag klokken 7.48-9.48 ATK 152 - - - -
Faxe Ladeplads Faxevej Torsdag klokken 11.16-16.30 ATK 427 25 50 km/t 71 km/t Et klip
Haslev Vordingborgvej, Dalby Torsdag klokken 5.42-11.46 ATK 689 70 50 km/t 70 km/t Fire klip
Horslunde Kirkevej Torsdag klokken 13.57-15.17 ATK 22 - - - -
Horslunde Nakskovvej Torsdag klokken 11.25-13.25 ATK 84 5 70 km/t 87 km/t -
Nykøbing Gaabensevej Torsdag klokken 18.05-23.59 ATK 1484 47 60 km/t 91 km/t Seks klip
Næstved Øverup Alle Torsdag klokken 10.25-16.55 ATK 1215 49 50 km/t 80 km/t Fem klip
Slagelse Skælskør Landevej, Lundforlund Torsdag klokken 10.30-14.00 ATK 658 17 50 km/t 67 km/t -
Slagelse Slagelsevej, Harrested Torsdag klokken 7.28-13.30 ATK 781 23 50 km/t 68 km/t -
Stege Grønsundvej, Lendemarke Torsdag klokken 15.42-17.12 ATK – bestilt færdselskontrol 93 5 50 km/t 68 km/t -
Stege Kostervej, Koster Torsdag klokken 17.41-21.41 ATK 397 22 60 km/t 84 km/t To klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?
Slagelse Smedegade Fredag klokken 1.30-3.00 11 køretøjer blev standset og tjekket: ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ring Syd Torsdag klokken 12.49 26-årig mand Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Torsdag klokken 22.30 43-årig mand Narkokørsel
Stege Vigenvej Torsdag klokken 13.31 60-årig mand Spiritus- og narkokørsel. Den 60-årige havde 5,7 gram cannabis med sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

?? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

6. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af af døgnrapporten fra mandag 5. maj

En ukrudtsbrænder, to indbrudstyve og salg af stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport