Uddrag fra onsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag af onsdagen døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
RØDBYHAVN: Hund sniffede sig frem til hash og skunk
I forbindelse med en rutinemæssig kontrol i indrejsefeltet i Rødbyhavn blev en bus onsdag klokken 11.30 standset, da den kom med færgen fra Tyskland. En narkohund blev sendt om bord på bussen og her standsede hunden ved en udenlandsk 20-årig mand, som den var meget interesseret i. Det viste sig, at manden både havde hash og skunk på sig, og derfor blev han anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter udlændingeloven.
SLAGELSE: Bil beslaglagt
En politipatrulje standsede onsdag klokken 16.47 en bil, da den kom kørende ad Korsørvej i Slagelse. I bilen sad en 36-årig mand, og det viste sig, at han ikke havde gyldig førerret. Det blev han sigtet for. Og da det ikke var første gang, at han havde kørt bil ude?n kørekort, blev bilen beslaglagt.
SAKSKØBING: Sigtet efter ordensbekendtgørelsen
En mor og en datter havde en noget ubehagelig oplevelse i går eftermiddags i et tog mellem Sakskøbing og Nykøbing F., hvor en udenlandsk mand henvendte sig til dem på en noget anstødelig, insisterende og utryghedsskabende opførsel. Politiet blev tilkaldt, og patruljen fandt frem til manden, der er 55 år. Han blev sigtet efter ordenbekendtgørelsen og fik en opbyggelig samtale med betjentene.
NÆSTVED: Butikstyveri og ulovlig kniv
I går klokken 19.47 stak en mand af med en Smirnoff Ice fra et supermarked på Toldbodgade i Næstved uden at betale. Politiet blev tilkaldt, og ud fra gode vidneudsagn fandt en patrulje ikke længe efter frem til en 17-årig mand, der svarede til signalementet. Han blev sigtet for butikstyveri og efter knivloven, da betjentene fandt en ulovlig kniv på ham.
NYKØBING F.: To personer i motorcykelulykke
En mand og en kvinde forulykkede i en soloulykke i nat klokken 02.04, da de kom kørende på motorcykel i krydset Gedservej og Enighedsvej i Nykøbing F. De kom begge til skade ved ulykken. Manden blev kørt med ambulance til et nærliggende sygehus, mens kvinden blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, da hendes skader var meget alvorlige.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Nykøbing F. | Nørre Boulevard | Lørdag kl. 09.00 – mandag kl. 07.25 | Vides endnu ikke |
| Vordingborg | Næstvedvej | Mandag kl. 09.40 – onsdag kl. 16.00 | Smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Holeby | Askeby | Kl. 17.27 – 19.57 | ATK | 158 | 6 | 70 km/t | 101 km/t | 1 klip |
| Korsør | Vestmotorvejen | Kl. 05.35 – 11.30 | ATK | 6981 | 160 | 90 km/t | 123 km/t | 3 klip |
| Nysted | Sakskøbingvej | Kl. 13.43 – 16.43 | ATK | 264 | 1 | 80 km/t | 99 km/t | - |
| Slagelse | Skælskør Landevej | Kl. 16.55 – 22.25 | ATK | 567 | 16 | 50 km/t | 87 km/t | 2 klip og 1 betinget frakendelse |
| Sorø | Kirkevej | Kl. 14.23 – 19.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 395 | 21 | 40 km/t | 58 km/t | 3 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Dianalund | Holbækvej | Kl. 16.00 – 18.00 | En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, en blev sigtet for at køre bil selvom han havde fået frakendt førerretten, og to knallertkørere fik en betinget frakendelse af kørekortet, da deres knallerter var ændret, så de kunne køre hurtigere end tilladt. |
| Næstved | Kyse Bygade | Kl. 15.00 – 16.00 | Fem blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Dianalund | Holbækvej | Kl. 19.21 | 17-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Næstved | Mogenstrup | Kl. 10.58 | 43-årig mand | Spirituskørsel |
| Søllested | Kirkevej | Kl. 20.36 | 46-årig mand | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718