Spring til hovedindhold

Forslag

Den 24. juni 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten mandag den 24. juni 2019

 

PRÆSTØ OG NÆSTVED: Tricktyveri

Mandag klokken 11.15 gik to mænd ind i en butik på Præstøvej i Næstved og spurgte om vej til biblioteket. Kort efter opdagede en af de ansatte, at der var blevet fjernet en mobiltelefon. Lidt senere skete noget tilsvarende i Præstø. Her fik politiet klokken 12.15 en anmeldelse om en mand, der var gået ind i en butik og havde spurgt om vej til Næstved, men medbragte et kort over København. Han forlod butikken, men kort efter kunne en af de ansatte konstatere, at der også her var blevet stjålet en mobiltelefon. Manden fra butikken i Præstø beskrives som 30-40 år, 165-170 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med kort, brunt hår. Han havde desuden skægstubbe. Han var iført blå cowboybukser og en mørkegrå t-shirt. Han talte engelsk.

 

SLAGELSE: Buschauffør slået

Politiet fik mandag klokken 14.20 en anmeldelse om, at en buschauffør var blevet slået i hovedet af en passager. Det skete ved et stoppested på Valmuevej, hvor bussen kørte i retning mod Slagelse Station. To mænd steg ind i bussen og gik forbi buschaufføren uden at vise en billet. Da buschaufføren tog kontakt til dem, valgte den ene at slå ham i hovedet med en knyttet hånd. Herefter løb de to mænd ud af fordøren i ukendt retning. De var begge cirka 20-25 år, havde kort hår og var ikke etnisk dansk af udseende. Den ene var iført shorts og t-shirt. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set episoden. Ring 1-1-4.

 

RØDBY: Bil uden forsikring og indregistrering

Politiet standsede mandag klokken 17.46 en 61-årig mand fra Hørsholm, da han kom kørende i en bil på Byskolevej. Her viste det sig, at bilen ikke var indregistreret korrekt og heller ikke var forsikret. Desuden var den 61-årige eftersøgt til fogedretten. Han blev derfor kørt til Storstrøms Fængsel.

 

VORDINGBORG: Vold ved Kvicklysøen

Politiet fik mandag klokken 21.26 en anmeldelse om, at en 54-årig mand var blevet slået af tre unge mænd ud for Vognmandsmarken nummer 7. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set episoden.

 

SLAGELSE: Kørte uden førerret

Politiet standsede tirsdag klokken 00.21 en 48-årig mand fra Ringsted, der kom kørende på Nrd. Ringvej, selvom han ikke havde kørekort. Lidt senere var den gal igen – denne gang standsede politiet en 25-årig mand fra Brabrand, der kørte på Slagelsevej, men heller ikke havde noget kørekort. De blev begge sigtet for kørsel uden førerret.

 

 

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Kirkepladsen Villa Mellem søndag d. 23/06 kl. 11.00 og mandag d. 24/06 kl. 07.00 Diverse el-artikler og to motorer til en garageport

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt Sigtelser
Haslev Bråbyvej Kl. 15.50 – 17.48 1 sigtet for fejl og mangler på køretøjet
Nykøbing Gaabensevej Kl. 16.30 – 20.00

27 køretøjer standset og kontrolleret, heraf 5 sager:

4 sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele og 1 sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Nykøbing Landevej Kl. 13.39 – 19.31 ATK – Bestilt færdselskontrol 577 46 80 km/t 133 km/t 6 klip og en betinget frakendelse
Sorø Skælskørvej Kl. 10.45 – 16.45 ATK 285 20 50 km/t 70 km/t 1 klip
Haslev Bråbyvej Kl. 15.50 – 17.48 Laser - 5 50 km/t 75 km/t 3 klip
Haslev Vordingborgvej Kl. 16.40 – 21.50 ATK 517 57 80 km/t 141 km/t 13 klip og 3 betingede frakendelser

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport

25. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport