Spring til hovedindhold

Forslag

28. februar -1. marts 2020

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra fredag den 28. februar - søndag den 1. marts 2020

IDESTRUP: Diskussion med eks endte i vold

Politiet blev fredag klokken 15.20 kaldt til en adresse i Idestrup, hvor et tidligere par havde været oppe at diskutere og kvinden var blevet skubbet og kastet ned i gulvet. Herefter forsvandt manden, men han blev opsøgt på sin bopæl kort efter klokken 18.00. Her blev han sigtet for vold. Der er tale om en 54-årig mand fra lokalområdet.

 

NÆSTVED: 80-årig snydt for kontanter

Fredag klokken 16.30 ringede det på døren hos en 80-årig kvinde, der bor i Kindhestegade i Næstved. Udenfor stod en yngre kvinde, der fortalte, at de skulle holde fest, der nok kom til at larme lidt, og at de så en plaster på såret gerne ville give lidt chokolade til kvinde. Da kvinden forsvandt, opdagede den 80-årige, at der var stjålet et kontant beløb fra et skab i et værelse. Gerningskvinden beskrives som ca. 35-40 år og omkring 165 cm høj. Hun var almindelig af bygning, var mørk i huden og havde sort, kort hår. Hun talte dansk med accent og havde en sort frakke på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på gerningstidspunktet.

 

HASLEV: Hoppede på politibil

Lørdag klokken 0.45 holdt en politipatrulje i Jernbanegade i Haslev. I et ubemærket øjeblik sneg en ung mand sig til at springe op på politibilen, hvor han hoppede på taget og råbte op. Han sprang ned igen og stak i løb, men blev indhentet efter en kort løbetur gennem byen. Det var en 16-årig fyr fra Haslev, og han blev anholdt klokken 0.47 og sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. Den 16-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder. Han blev løsladt igen klokken 4.21.

 

NYKØBING: Ville ind på værtshus

En 18-årig mand fra Sakskøbing fyldte godt op i billedet lørdag klokken 2.20. Han var blevet smidt ud fra et værtshus på Brovejen, men havde ikke helt forstået budskabet og prøvede at komme ind igen. Da det ikke lykkedes, lagde han sig på vejen i protest. På den måde skabte han noget uro og utryghed, og da politiet ankom til stedet, blev han anholdt klokken 3.16 for at få ro på stedet. Den 18-årige – der virkede godt fuld – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 5.10. Han står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

NORDLOLLAND: Hærværk

Politiet fik lørdag klokken 17.16 en anmeldelse om, at en mand gik rundt ved en gård og smadrede ruder. Han var vred og aggressiv, og havde blandt andet smadret nogle vinduer i en staldbygning og i en bil med en forhammer. Da politiet kom, blev han anholdt klokken 17.51 og sigtet for hærværk. Han blev løsladt igen klokken 20.45. Det var en 49-årig mand fra lokalområdet.

 

KORSØR: Brand i kolonihavehus

Politiet fik lørdag klokken 23.55 en anmeldelse om, at der var brand i et kolonihavehus på Jakobstien i Grønlandsparken i Korsør. Politi og brandvæsen rykkede ud, og klokken cirka 00.30 var branden slukket. Heldigvis kom ingen til skade ved branden, men huset nåede desværre at brænde næsten helt ned. Politiet skal nu undersøge branden nærmere.

 

FENSMARK: Stak af fra taxaregning

Lørdag klokken 5.31 fik politiet en anmeldelse om, at en kunde i en taxa var stukket af fra regningen efter at være blevet kørt fra Næstved til Fensmark. Imidlertid tabte han sin pung, da han løb fra taxaen, så det var ikke voldsomt vanskeligt for politiet at finde frem til ham. Det var en 58-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for overtrædelse af straffeloven.

§ 298. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som [..] bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring eller anden ydelse, ved hvilken det har været en kendelig forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen.

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Næstved Bækkevej Søndag kl. 09.00 – 09.30 15 køretøjer standset: En blev sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele
Stege Klintevej Fredag kl. 17.08 – 18.50 Hastighedskontrol – 10 køretøjer kontrolleret, 8 sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip, en blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon og en for for spirituskørsel.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Bråbyvej Fredag kl. 11.15 – 13.15 ATK 105 9 50 km/t 74 km/t 2 klip
Haslev Ny Næstvedvej Fredag kl. 08.39 – 10.41 ATK 810 7 70 km/t 88 km/t -
Haslev Terslevvej Fredag kl. 14.06-16.45 ATK – bestilt færdselskontrol 215 4 80 km/t 103 km/t -
Herlufmagle Spragelsesvej Fredag kl. 11.30 – 13.37 ATK 130 17 60 km/t 103 km/t 2 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 05.30 – 11.30 ATK 4607 144 110 km/t 160 km/t 4 klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 16.16 – 21.35 ATK 5269 260 110 km/t 162 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse. Bil med trailer kørte 134 km/t
Nakskov Maglehøjvej Lørdag kl. 11.14 – 14.13 ATK 243 1 50 km/t 59 km/t -
Nakskov Rødbyvej Lørdag kl. 07.21 – 10.53 ATK 413 2 50 km/t 67 km/t -
Nykøbing F. Randersvej Fredag kl. 08.47 – 11.45 ATK 119 5 50 km/t 72 km/t 1 klip
Ruds Vedby Rudsgade Søndag kl. 14.10 – 19.35 ATK 443 38 40 km/T 68 km/t 4 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Vestre Ringgade Lørdag kl. 15.29 – 22.00 ATK 1242 73 50 km/t 80 km/t 3 klip
Søllested Højrebyvej Søndag kl. 10.43 – 16.55 ATK 675 63 60 km/t 103 km/t 14 klip og 1 betinget frakendelse

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Bjørupgade Lørdag klokken 00.55 21-årig mand fra Toreby L. Narkokørsel
Næstved Kvægtorvet Lørdag klokken 03.28 18-årig mand fra Vallensbæk Strand Spirituskørsel
Tappernøje Sydmotorvejen Lørdag klokken 23.14 17-årig mand fra Fakse Spirituskørsel på knallert
Vordingborg Gl. Kalvehave Fredag klokken 19.20 62-årig mand fra Langebæk Spirituskørsel på knallert
Væggerløse Valhalvej Lørdag klokken 16.18 62-årig mand fra Gedser Narkokørsel

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Borre Klintevej Hus Søndag d. 23/2-20 klokken 16.00 – Lørdag klokken 12.40 Sygesikringsbevis, spejl, dragkiste og en lanterne
Guldborg Bøgevej Hus Søndag klokken 10.30 Endnu ikke opgjort
Haslev Højleddet Hus Torsdag klokken 17.00-22.30 Intet stjålet
Kalvehave Hjortsøgaardvej Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 06:30 En pose med nogle ure
Næstved Morelvej Hus Fredag klokken 21.00 Smykker
Næstved H. C. Andersens Vej Hus Torsdag klokken 11.00 – fredag klokken 21.30 Endnu ikke opgjort
Næstved Lindeparken Hus Fredag klokken 18.00-23.30 Endnu ikke opgjort
Næstved Fyrreparken Hus Fredag klokken 08.45 – lørdag klokken 15.15 Intet stjålet
Næstved Figenvej Hus Lørdag klokken 17.30-19.55 Smykker, tasker og en figur af Kay Bojesen
Skælskør Nysøgård Hus Fredag klokken 16.00 – lørdag klokken 11.00 Intet stjålet
Skælskør Nysøgård Hus Fredag klokken 09.00 – søndag klokken 10.30 Bærbar computer, smykker, vin, cd'er og kontanter
Skælskør Nysøgård Hus Fredag klokken 17.00 – Lørdag klokken 06.15 Intet stjålet
Slagelse Valbyvej Værelse Onsdag klokken 14.30 – lørdag klokken 11.35 TV, smartwatch, telefon og en PS4

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag. 26 marts

Efterlysning af vidner, hash og et overfald. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

26. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

25. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne for weekenden 22.-24. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 22.-24. marts