30. januar 2019
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten onsdag den 30. januar 2019.
HUSK: Fjern is fra bilruderne
Politiet opfordrer til, at man gør sig umage for at fjerne is fra alle bilruder på sin bil, når det er frostvejr. Det er afgørende, at man har det fulde udsyn, så man ikke forvolder skade eller er til fare for sig selv eller andre. Man kan få en bøde for at køre med is på ruderne og i værste fald kan det koste en betinget frakendelse af kørekortet. Brug derfor de 3-5 minutter det tager at fjerne is fra en bil ordentligt, så alle kan færdes sikkert.
SLAGELSE: Butikstyveri
Tirsdag klokken 16.02 blev der stjålet en Iphone XS Max Guld fra en Yousee-butik i Vestsjællandscenteret. Politiet søger i den forbindelse to mænd: Den ene er 30-35 år, 170 centimeter høj, kraftig af bygning, sydeuropæisk af udseende og kronraget med en snert af sort hår. Han havde desuden mørkt fuldskæg og var iført mørke cowboybukser, sort t-shirt med hvid skrift på brystet, en grå/sort cardigan og blå kondisko med hvid sål. Han talte engelsk. Den anden mand var 25-33 år, 179 centimeter høj, spinkel af bygning og østeuropæisk af udseende. Han talte dansk med accent. Han var iført hue, grå hættetrøje, blå jakke med hætte, grå joggingbukser og hvide kondisko. Han medbragte en taske. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Ring 1-1-4.
FUGLEBJERG: To trafikuheld
En 79-årig mand fra Herlufmagle mistede onsdag klokken 12.39 herredømmet over sin bil, da han kørte på Rejnstrupvej. Bilen kørte over den modsatte vejbane og ud i grøften, hvor den væltede om på siden. Det ene spor var kortvarigt spærret, mens der blev ryddet op. Klokken 17.51 var den gal igen. Denne gang på Slagelsevej, hvor to biler stødte sammen og den ene væltede om på taget. De to førere var henholdsvis en mand på 75 år fra lokalområdet og en 62-årig mand fra Jylland. Også her var vejen spærret, mens der blev ryddet op. Ved begge uheld fik de involverede heldigvis kun små skader.
NØRRE-ALSLEV: Kokain fundet i bus
En narkohund fra TOLD fandt onsdag klokken 18.30 syv mindre poser med et gram kokain i hver og 30 piller ved en kontrol i en bus. Stoffet var tilsyneladende efterladt af en endnu ukendt person.
NÆSTVED: Unge butikstyve
To piger, der begge er 14 år og fra Haslev, blev taget for butikstyveri i Næstved Storcenter onsdag klokken 19.00. De to piger stjal tilsammen tøj for mere end 3600 kroner fra tre butikker. De sociale myndigheder er underrettet.
RØDBY: Hash
Ved grænsekontrollen i Rødby fandt en narkohund fra TOLD 0,5 gram hash i en taske. En 24-årig mand fra København er nu sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Horslunde | Bøgetvej | Landejendom | Tirsdag kl. 12.00-onsdag kl. 12.00 | Endnu ikke opgjort |
Slagelse | Jonsgården | Hus | Onsdag kl. 16.00-19.50 | Smykker |
Slagelse | Pilagervej | Hus | Onsdag kl. 18.00-19.15 | Endnu ikke opgjort |
Slagelse | Astrid Lindgrensvej | Hus | Onsdag kl. 23.22 | Endnu ikke opgjort |
Stensved | Vordingborgvej | Hus | Mandag kl. 23.38-onsdag kl. 00.00 | Parfume og spiritus |
Stokkemarke | Tjennemarkevej | Hus | Tirsdag kl. 10.00-onsdag kl. 09.00 | Endnu ikke opgjort |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Holeby | Ukendt | Onsdag kl. 7.30-10.15 | 10 køretøjer kontrolleret – 2 sager vedr. kørsel uden førerret, 5 sager vedr. ej overholdt fuld stop (klip), 2 sager vedr. ej anvendt sikkerhedssele |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nykøbing Falster | Gaabensevej | Onsdag kl. 10.25-12.00 | ATK | 423 | 7 | 50 km/t | 75 km/t | 1 klip |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Onsdag kl. 16.10-22.15 | ATK | 1189 | 74 | 90 km/t | 151 km/t | 12 klip |
Nykøbing Falster | Gaabensevej | Onsdag kl. 12.00-13.50 | ATK | 438 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Slagelse | Nykøbing Landevej | Onsdag kl. 13.31-19.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 826 | 50 | 80 km/t | 147 km/t | 2 klip og 1 betinget frakendelse |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Maribo | Sønderparken | Onsdag kl. 10.06 | 24-årig mand fra København V | Narkotikakørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718