Uddrag fra torsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
NÆSTVED: Scannede ikke alle sine varer
I går klokken 16.12 blev politiet kaldt ud til et supermarked på Kvægtorvet i Næstved, hvor en kunde havde været lige lovlig kreativ ved scan-selv kassen. En 37-årig mand havde nemlig valgt kun at scanne et par stykker af sine varer, hvorefter han forlod butikken med en hel del mere, som han ikke havde scannet og betalt for. Men en butiksdetektiv opdagede den 37-årige, og fik tilbageholdt ham, til politiet kom. Den 37-årige blev sigtet for butikstyveri.
NÆSTVED: Kørte påvirket ud foran en patrulje
I forbindelse med en almindelig patruljering kørte to betjente i går klokken 17.15 ad Kløvervej Næstved, da en personbil pludselig – uden at overholde sin vigepligt - kørte ud foran patruljevognen, så betjentene måtte bremse hårdt op. Føreren af personbilen blev selvsagt bedt om at holde ind til siden, og betjentene kunne hurtigt konstatere, at den 30-årige mand bag rattet var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Det viste sig også, at den 30-årige ikke havde gyldig førerret, og da det bestemt ikke var første gang, at han havde kørt uden gyldigt kørekort, blev bilen beslaglagt. Den 30-årige blev også sigtet for overtrædelserne af færdselsloven.
RØDBYHAVN: Havde ikke passet med
Torsdag sen eftermiddag blev en bil, der kom med færgen fra Tyskland, standset i en rutinemæssig kontrol i indrejsefeltet i Rødbyhavn. I bilen sad der to 18-årige unge mænd, og det viste sig, at ingen af dem havde gyldige rejsedokumenter. De blev derfor sigtet efter pasloven.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Nakskov | Plantagevej | Onsdag kl. 13.00 – torsdag kl. 10.53 | Nøgler og lamper |
Slagelse | Rosted Skovvej | Torsdag kl. 08.00 – 15.30 | Vides endnu ikke |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dalmose | Hyllestedvej | Kl. 15.30 – 16.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 7 | 0 | 50 km/t | - | - |
Dannemare | Skodsebøllevej | Kl. 15.00 – 17.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 87 | 9 | 50 km/t | 80 km/t | 2 klip |
Dannemare | Skodsebøllevej | Kl. 18.03 – 22.13 | ATK | 67 | 6 | 50 km/t | 69 km/t | 1 klip |
Kettinge | Fuglsangvej | Kl. 11.14 – 14.14 | ATK | 233 | 5 | 80 km/t | 107 km/t | - |
Korsør | Vestmotorvejen | Kl. 07.18 – 13.20 | ATK | 8793 | 86 | 110 km/t | 140 km/t | - |
Maribo | Østre Landevej | Kl. 08.29 – 10.29 | ATK | 500 | 2 | 50 km/t | 62 km/t | - |
Mern | Skovlinien | Kl. 13.57 – 15.27 | ATK | 139 | 1 | 80 km/t | 94 km/t | - |
Næstved | Sorøvej | Kl. 16.53 – 19.23 | ATK | 327 | 4 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Næstved | Ringstedgade | KL. 19.50 – 23.20 | ATK | 396 | 4 | 50 km/t | 70 km/t | 1 klip |
Rude | Næstved Landevej | Kl. 17.22 – 21.06 | ATK | 200 | 11 | 60 km/t | 83 km/t | - |
Vordingborg | Mønsvej | Kl. 16.10 – 20.10 | ATK | 1345 | 31 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Kløvervej | Kl. 17.15 | 30-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Nørre-Alslev | Nykøbingvej | Kl. 21.33 | 27-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718