Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. september
En smadret rude, vold og 30 dages fængsel - se uddrag af torsdagens døgnrapport
SAKSKØBING: Smadrede rude
Torsdag klokken 13.18 fik politiet en anmeldelse om en mand, der var vældig udadreagerende på et bosted i Sakskøbing. Det var en 41-årig mand fra lokalområdet, der blev kørt til sygehuset til et tjek, men da han var færdig der, var han stadig noget opfarende. For at få ro på stedet blev han anholdt og sat i politibilen for at blive kørt til politistationen i Næstved. Det lykkedes den anholdte at smadre en rude i politibilen, så han blev sigtet for hærværk. Den 41-årige blev løsladt igen klokken 20.24.
SLAGELSE: Kokain i inderlommen
Lokalpolitiet var torsdag aften forbi biblioteket i Stenstuegade, fordi flere borgere havde anmeldt, at flere unge opholdt sig i området, hvor de fyldte en del i det offentlige rum. Denne aften var der 10-12 personer på stedet, og de to af dem blev visiteret efter en mistanke om, at de havde ulovlige stoffer på sig. Den ene – en 19-årig mand fra byen – havde en lille pose med 0,7 gram kokain i inderlommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
TAPPERNØJE: Opsyn ved Fladsåskolen
Torsdag aften var politiet forbi Fladsåskolen i Brøderup, hvor der var samlet en flok unge mennesker. Det skete efter en anmeldelse om, at der blev kørt gaderæs og spillet høj musik, men der var nu ro på, da politiet ankom, og der var hverken ræs eller musik. Til gengæld var der en flok på 12 personer i alderen 15-27 år på stedet, som blev nøje vejledt om at tage hensyn til andre, og herefter blev de bortvist fra stedet.
NÆSTVED: 26-årig fik sig en joint
Politiet blev torsdag klokken 21.10 kaldt til banegården i Næstved, hvor en mand sad i ventesalen og røg. Da politiet kom, var den pågældende rykket over til et læskur på en af perronerne. Det var en 26-årig mand fra Søborg, der indrømmede at have røget en joint, og så havde han i øvrigt en lille klump hash på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
SAKSKØBING: 46-årig anholdt efter vold
En 46-årig mand blev natten til fredag anholdt i Sakskøbing. Anholdelsen skete, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om vold fra en adresse i Sakskøbing. En 55-årig kvinde havde fået flere knytnæveslag i ansigtet efter noget uenighed, og blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset. Den 46-årige blev anholdt klokken 1.58 og sigtet for vold, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
NÆSTVED: Chokoladebarer gav 30 dages fængsel
En 42-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han idømt 30 dages fængsel for butikstyveri. Den 42-årige blev anholdt onsdag klokken 17.05 på Banegårdspladsen i Næstved, efter at han havde fyldt sine bukser med 70 chokoladebarer, han ikke betalte for. De 70 chokoladebarer vejede godt til, og manden tabte bukserne på vej ud af butikken, hvorefter han blev anholdt af politiet. Han er dømt for tre andre butikstyverier i Taastrup og Bagsværd.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Vordingborg | Hjortevænget | Lørdag den 23. september klokken 12.00 – torsdag den 28. september klokken 13.00 | Endnu ikke opgjort |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Diget | Torsdag klokken 18.06-20.06 | ATK | 12 | - | - | - | - |
Dianalund | Dr. Sells Vej | Torsdag klokken 15.34-21.30 | Bestilt ATK | 700 | 33 | 50 km/t | 88 km/t | 4 klip og betinget frakendelse |
Haslev | Ringstedvej | Torsdag klokken 15.55-21.30 | ATK | 825 | 14 | 80 km/t | 106 km/t | - |
Holeby | Maribovej | Torsdag klokken 07.57-10.27 | ATK | 197 | 3 | 80 km/t | 96 km/t | - |
Holeby | Maribovej | Torsdag klokken 10.45-13.55 | ATK | 290 | 3 | 80 km/t | 95 km/t | - |
Mern | Skovlinien | Torsdag klokken 05.51-11.51 | ATK | 482 | 33 | 80 km/t | 115 km/t | 3 |
Næstved | Appenæs Bygade | Torsdag klokken 13.52-14.52 | Bestilt ATK | 63 | - | - | - | - |
Sakskøbing | Nykøbingvej | Torsdag klokken 18.54-01.00 | ATK | 487 | 28 | 80 km/t | 119 km/t | 3 |
Skælskør | Sorøvej | Torsdag klokken 14.23-19.37 | ATK | 256 | 51 | 50 km/t | 86 km/t | 10 |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 07.26-13.20 | ATK | 7305 | 41 | 130 km/t | 160 km/t | - |
Søllested | Græshavevej | Torsdag klokken 13.44-15.44 | ATK | 65 | 2 | 70 km/t | 94 km/t | - |
Tappernøje | Brøderupvej | Torsdag klokken 15.52-19.52 | Bestilt ATK | 125 | 17 | 50 km/t | 71 km/t | 2 |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Slagelse | Bildsøvej | Torsdag klokken 20.36-20.50 | Otte køretøjer blev kontrolleret, og en billist blev målt til at køre 80 km/t på en strækning hvor det var tilladt at køre 50 km/t |
Søllested | Hovedgaden | Torsdag klokken 00.20-00.50 | Ingen sager |
Tappernøje | Hovedgaden | Torsdag klokken 13.30-15.30 | En knallert blev målt til at køre 67 km/t |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Stenlængegårdsvej | Torsdag klokken 10.44 | 19-årig mand uden fast bopæl | Narkokørsel. I den 19-åriges lommer fandt politiet 3,8 gram hash, og den 19-årige var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om eurofirserende stoffer og for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overladen bilen til en person uden førerret |
Nørre Alslev | Skovvej | Torsdag klokken 16.45 | 54-årig mand fra Nørre Alslev | Spirituskørsel |
Vemmelev | Akacievej | Torsdag klokken 12.30 | 33-årig mand fra Jystrup | Narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk
Tlf.: 2916 5980
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718