Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

9. august 2022 09:07

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 8. august

Skolestart, en joint og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

SKOLESTART MED NYE OG GAMLE TRAFIKANTER

Skolen er i gang efter sommerferien, og som sædvanlig præger det færdselsbilledet ved politikredsens skoler. Der er mange nye trafikanter, og der er mange mere rutinerede trafikanter – både på cykel og i bil – som færdes på skolevejene. For at medvirke til, at trafikken glider sikkert og trygt for alle, er politiet naturligvis også ude. Mandag morgen kiggede politiet fx forbi Svend Gønge skolen i Lundby, privatskolen i Nakskov, Marievangsskolen i Slagelse, Sophieskolen i Nykøbing, Gåsetårnsskolen i Vordingborg, Sofiedalsskolen i Haslev, Hvilebjergskolen i Sørbymagle, Midtskolen Møllevang i Rønnede, og Kobberbakkeskolen Sct. Jørgens i Næstved. Der blev ikke afsløret nogen færdselssyndere

 

HOLEBY: Uden nummerplader og kørekort

Mandag klokken 10.12 fik politiet en anmeldelse fra en trafikant, der kørte efter en anden bil, der ikke havde nummerplader på, og som så lidt ramponeret ud. Politiet fik standset den uindregistrerede bil på Vestervej i Holeby, og her viste det sig, at føreren – en 79-årig mand fra Rødby – var frakendt kørekortet. Den 79-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre i en bil uden nummerplader og forsikring.

 

VORDINGBORG: 16-årig med en joint

En hundepatrulje var mandag eftermiddag i Vognmandsmarken i Vordingborg, og her så politibetjentene 4-5 unge, der sad i området. Den ene sad med noget, der umiskendeligt lignede en joint, som han skyndsomt smed fra sig i en hæk, men den blev hurtigt fundet af en af politiets narkohunde. En 16-årig fyr blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Fik bilen beslaglagt

Politiet standsede mandag klokken 22.16 en bilist på Vandkærsvej i Korsør. Det var en 42-årig mand fra Gørlev, der kørte i en bil, der var forsynet med udløbne tyske prøveplader, men den 42-årige var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Han var flere gange tidligere blev sigtet for at køre uden kørekort, så derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Bandholm Skipperstræde Tirsdag klokken 15.00 – mandag klokken 9.00 En havetraktor af mærket Husqvarna Front Rider
Everdrup Kirkevej Fredag klokken 20.00 – søndag klokken 23.00 En skruemaskine af mærket Makita og drikkeglas
Menstrup Teglværksvej Mandag klokken 10.50-14.15 To uindregistrerede crossmaskiner af mærket Yamaha og Kawasaki, spiritus og slik
Næstved Jeppe Aakjærs Vej Mandag klokken 20.22 Smykker og Kay Bojesen-figurer
Søllested Troelsebyvej På et tidspunkt op til mandag klokken 12.55 En vaskemaskine af ukendt mærke og et maleri
Tappernøje Ny Prøvevej Mandag klokken 14.00-16.10 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft en enkelt hastighedskontrol:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 17.33-19.25 ATK 368 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Borre Dortheavej Mandag klokken 14.33 46-årig mand fra Askeby Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 18.00 39-årig mand fra Søborg Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 21.30 26-årig udenlandsk mand Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 0.30 27-årig udenlandsk mand Narkokørsel
Rønnede Rønnedevej Mandag klokken 17.55 55-årig mand fra Tappernøje Spirituskørsel på knallert. På grund af promillens størrelse blev knallerten beslaglagt på stedet

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

Flere døgnrapporter

29. september 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 28 september

Ulovlige stoffer og knallerter og et gummityveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

28. september 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport

27. september 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 26. september

Hash og en temmelig ulovlig knallert. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

Forslag