Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

18. januar 2024 08:44

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 17. januar

Ulovligt arbejde, ræs og en væltet knallert. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

SYDSJÆLLAND: Sigtet for ulovlig arbejde efter bordelaktion

Politiets udlændingekontrolafdeling havde onsdag en aktion mod ulovligt arbejde sammen med Skattestyrelsen, og ved et besøg på en adresse uden for Næstved traf politiet en 38-årig kvinde, som åbnede døren. Den 38-årige havde annonceret for forskellige seksuelle ydelser på nettet, og da hun ikke havde nogen gyldig arbejdstilladelse, blev kvinden anholdt klokken 11.15 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 38-årige blev afhørt på politistationen i Næstved. Her fik hun en bøde på 3.000 kroner, og hendes sag er nu forelagt udlændingemyndighederne for at afklare, om den 38-årige skal udvises.

 

SAKSKØBING: Havde hash og peberspray

Efter et tip aflagde politiet onsdag eftermiddag et besøg på en adresse i Sakskøbing, hvor der skulle være ulovlige stoffer. Hos den 60-årige mand, der bor på stedet, blev der fundet 119,6 gram hash, 8,3 gram amfetamin og en peberspray, og de ulovlige effekter blev konfiskeret. Den 60-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

 

NØRRE ALSLEV: Bilen blev beslaglagt

Onsdag klokken 16.19 standsede politiet en 52-årig mand fra Nordfalster, der kom kørende i bil på Stubbekøbingvej uden for Nørre Alslev. Den 52-årige havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det var fjerde gang inden for tre år, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. En alkometertest viste, at den 52-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev også sigtet for spirituskørsel.

 

NÆSTVED: Ræs i Rådmandshaven

Politiet fik onsdag aften en anmeldelse om, at flere bilister kørte ræs og lavede udskridninger ved p-pladsen i Rådmandshaven. Politiet standsede tre biler med unge mennesker i alderen 13-18 år på stedet. En enkelt blev sigtet for ikke have spændt sikkerhedsselen, og de tilstedeværende fik en god og opbyggelig snak med politiet om at køre ordentligt og tage hensyn til andre trafikanter.

 

NÆSTVED: Ville ikke standse på knallert

Onsdag klokken 21.15 kørte en politipatrulje i Næstved, og på Østre Ringvej ved Nygårdsvej så politibetjentene en knallertkører, som de besluttede sig for at standse. Den ide var knallertkøreren ikke med på, så han forsøgte at køre fra politiet. Imidlertid var det glat, så knalleristen væltede på Fyrreparken. Det var en 16-årig fyr fra Næstved, som ikke havde kørekort til knallert. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Knallerten var hverken indregistreret, og den 16-årige havde heller ikke den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, så det blev han også sigtet for.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse.

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Sorterupvej Tirsdag den 16. januar klokken 16.00 – onsdag den 17. januar klokken 10.24 Endnu ikke opgjort

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing Falster Brovejen Onsdag klokken 19.30-21.00 12 køretøjer blev kontrolleret. En person blev sigtet for at køre ud over en spærreflade, og en bilist havde ikke sit kørekort med
Næstved Vordingborgvej Onsdag klokken 12.45-14.15 En bilist blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en person fik en bøde for at foretage et venstresving hvor det ikke var tilladt
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Onsdag klokken 16.00-17.00 I alt blev fem køretøjer kontrolleret. En person blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret. Da det var fjerde gang personen blev standset for kørsel uden kørekort indenfor tre år, blev bilen beslaglagt

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Nygårdsvej Onsdag klokken 21.14 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel. Den 21-årig mand blev også sigtet for overtrædelse om lov om euforiserende stoffer, da han havde 0,6 gram hash i lommen
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Onsdag klokken 16.19 52-årig mand fra Nørre Alslev Spirituskørsel

 

 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport