Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

30. januar 2025 09:50

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 29. januar

Hardballpistol, vodka og vold. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NYKØBING: Overfaldet på banegården

Politiet blev onsdag morgen kaldt til banegården i Nykøbing, hvor en mand var blevet overfaldet. Det viste sig at være en 17-årig mand fra Lolland, der først var blevet ramt af et slag i hovedet, da han befandt sig på perronen, og da han søgte tilflugt i ventesalen fik han yderligere nogle knytnæveslag i hovedet. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 49-årig mand og en 17-årig mand, begge fra lokalområdet, og den 17-årige blev anholdt klokken 9.15. De blev begge sigtet for vold, og den 17-årige blev løsladt efter afhøring klokken 10.17. Det var tilsyneladende en gammel uoverensstemmelse mellem de implicerede, der nu var blusset op.

 

KORSØR: Havde hardballpistol med i bilen

Onsdag klokken 13.58 fik politiet en anmeldelse om, at en person havde siddet og viftet med en pistol i en bil ved en tankstation i Korsør. Flere politipatruljer blev sendt afsted, og bilen blev standset på Motalavej. Her viste det sig, at en 26-årig mand fra Slagelse havde en hardballpistol med, så han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og ved undersøgelse af bilen fandt politibetjentene også 63,8 gram hash i bagagerummet. Hashen blev konfiskeret, og den 26-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

VORDINGBORG: Sigtet for at stjæle vodka

En 36-årig mand fra Vordingborg blev onsdag klokken 17.04 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at politiet kort forinden havde fået en anmeldelse om, at medarbejderne i en dagligvarebutik i Vordingborg havde tilbageholdt den 36-årige, som havde stoppet en flaske vodka ind under blusen og var gået ud gennem kassen uden at betale for den. Den 36-årige blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 18.51. Han står nu til en bøde for tyveriet.

 

STEGE: Endnu en anholdt i sag om vold

To mænd på 21 år blev natten til lørdag den 18. januar overfaldet i Stege og slået og sparket og truet med en machete. Politiets efterforskning af anmeldelsen har foreløbig ført til anholdelse af tre personer, som er varetægtsfængslet i sagen. Efter et tip kunne politiet onsdag klokken 14.24 anholde endnu en 28-årig mand på en adresse på Møn. Han er sigtet for kvalificeret vold, og han fremstilles torsdag klokken 13.00 i grundlovsforhør i retten i Næstved.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Tvinggårdsvej Søndag kl. 13.00 – onsdag kl. 12.20 Hårde hvidevarer af ukendt mærke
Nykøbing Nykøbingvej Onsdag kl. 20.00 – torsdag 01.00 Computer, bælte, smykker, tøj og sko
Sakskøbing Tårsvej 03/01 - 30/01 Medicin og værktøj

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Sydmotorvejen Onsdag kl. 16.48 – 22.47 ATK 1149 19 130 km/t 165 km/t En betinget frakendelse
Karise Stevnsvej Onsdag kl. 14.15 – 19.30 ATK 587 30 70 km/t 99 km/t 2 klip
Nykøbing Gaabensevej Onsdag kl. 16.35 – 21.15 ATK 422 73 50 km/t 82 km/t 7 klip
Næstved Borupvej Onsdag kl. 07.15 – 08.15 ATK – bestilt færdselskontrol 26 - 80 km/t - -
Næstved Præstø Landevej Onsdag kl. 09.00 – 10.30 ATK – bestilt færdselskontrol 564 3 70 km/t 84 km/t -
Næstved Vordingborgvej Onsdag kl. 11.46 – 14.16 ATK 560 5 70 km/t 86 km/t -
Sakskøbing Sydmotorvejen Onsdag kl. 10.43 – 16.53 ATK 3273 48 110 km/t 148 km/t -
Vordingborg Næstvedvej Onsdag kl. 05.57 – 11.27 ATK – bestilt færdselskontrol 900 26 60 km/t 99 km/t 3 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Faxe Rønnedevej Onsdag kl. 06.45 – 07.45 Alle kørte pænt i morgentrafikken.
Næstved Kildemarksvej Onsdag kl. 07.45 – 08.15 Bestilt færdselskontrol: Kontrol foretaget i forbindelse med "Den sureste uge" vedrørende skolepatruljer. Alt var fint.
Næstved Myrupvej Onsdag kl. 08.30 – 09.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager.
Næstved Præstø Landevej Onsdag kl. 09.15 – 09.45 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Stege Birkevænget Onsdag kl. 07.35 – 08.05 Morgentrafik kontrolleret omkring skole i anledning af "den sureste uge" vedrørende skolepatruljer. Ingen sigtelser.
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag kl. 09.50 – 11.05 På strækningen fra Nr. Alslev til Bregentved blev to sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen. En lastbilchauffør blev sigtet for overhaling på Farøbroen.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Maribovej Onsdag kl. 22.35 27-årig mand Narkokørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

29. januar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 28. januar

Røveri, champagne og knuste ruder. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

28. januar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 27. januar

Amfetamnin, affald og Alpha. Se uddraget af mandagens døgnrapport

27. januar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra 24.-26. januar

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 24.-26. januar