Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 29. maj
Snydt af bedragere, joints og 17.850 euro. Se uddraget af onsdagens døgnrapport
TO ÆLDRE SNYDT AF BEDRAGERE
Onsdag var to ældre borgere udsat for bedrageri. Den første var en 92-årig mand fra Skælskør, der anmeldte, at en bankmand fra Nordea havde ringet og fortalt, at banken var i færd med at kontrollere kundernes dankort og kontanter. Kort efter kom en "medarbejder" fra banken forbi, og det lykkedes ham at få udleveret både betalingskort og et kontant beløb. Bankmanden lovede at komme retur, når pengesedlerne var blevet kontrolleret … Imidlertid blev der hævet et kontant beløb på kortet, inden det blev spærret.
En 88-årig kvinde fra Præstø var onsdag eftermiddag udsat for noget lignende. Også denne gang påstod de kriminelle at være fra Nordea, og "bankmanden" hævdede, at der havde været mange tilfælde af tyveri i Præstø (!), så en ansat kom senere forbi og slap afsted med både betalingskort og nogle smykker. Også her lykkedes det forbryderne at hæve et kontant beløb, før den 88-årige fik spærret kontoen.
Politiet efterforsker begge anmeldelser som bedrageri.
Politiet opfordrer til, at pårørende til ældre og til fx andre mindre rutinerede internetbrugere tager en snak med dem om, hvad de skal gøre, hvis de får et opkald som beskrevet ovenfor. Et godt råd er, at man afbryder samtalen, og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Husk, at hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder ringer og efterspørger betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til bankens hovedtelefonnummer eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
SLAGELSE: Havde tre joints
Onsdag klokken 18.43 fik politiet en anmeldelse om, at der var nogle uvedkommende personer på en ubeboet ejendom på Hellig Andersvej i Slagelse. En politipatrulje rykkede ud til stedet, og her traf politibetjentene tre mænd i alderen 17-20 år. Der lugtede kraftigt at hash på stedet, og foran dem lå en pose med tre joints. En 17-årig fyr fra Slagelse indrømmede, at de ulovlige stoffer tilhørte ham, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han står nu til en bøde på 2.000 kroner.
GEDSER: Fire måneders fængsel for hvidvask
En 34-årig udenlandsk mand blev i fredags idømt fire måneders ubetinget fængsel i retten i Nykøbing. Den 34-årige blev standset af Toldstyrelsen og politiets udlændingekontrolafdeling i en rutinekontrol den 20. februar, da han ankom til Gedser med færgen fra Tyskland. Det viste sig, han havde 17.850 euro og 2.850 kroner med i bilen, og han havde ikke angivet pengene med henblik på kontrol ved indrejsen. Derfor blev den 34-årige anholdt og sigtet for hvidvask. Der blev også fundet nogle ampuller med doping, og den 34-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. Han blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør den følgende dag og har været varetægtsfængslet siden. De kontanter, den 34-årige medbragte, blev konfiskeret ved dommen, og han fik samtidig et forbud mod at rejse ind i Danmark i seks år. Den 34-årige blev varetægtsfængslet efter dommen med henblik på udvisning.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Faxe | Rønnedevej | Tirsdag klokken 12.30-22.40 | Smykker |
Horslunde | Boesgårdparken | Mandag klokken 3.00 – onsdag klokken 6.00 | Havefigurer |
Mern | Kalvehavevej | Mandag klokken 12.15 – torsdag klokken 1.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Onsdag klokken 13.29-19.15 | ATK | 1453 | 20 | 60 km/t | 94 km/t | Fire klip |
Karise | Kildevej | Onsdag klokken 8.17-13.25 | ATK | 360 | 10 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Nakskov | Maribovej | Onsdag klokken 15.39-21.21 | ATK | 269 | 16 | 50 km/t | 76 km/t | Fire klip |
Nykøbing | Gedser Landevej | Onsdag klokken 18.14-19.44 | ATK | 263 | 3 | 70 km/t | 88 km/t | - |
Nykøbing | Nykøbing F. Omfartsvej | Onsdag klokken 20.39-23.09 | ATK | 109 | 22 | 70 km/t | 125 km/t | Fire klip |
Næstved | Præstø Landevej, Blangslev | Onsdag klokken 5.28-7.58 | ATK | 515 | 14 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Tappernøje | Sydmotorvejen | Onsdag klokken 8.32-11.42 | ATK | 1961 | 20 | 130 km/t | 150 km/t | - |
Vemmelev | Slagelse Landevej | Onsdag klokken 16.30-22.00 | ATK | 842 | 5 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Væggerløse | Gedser Landevej | Onsdag klokken 16.51-17.31 | ATK | 63 | 1 | 90 km/t | 104 km/t | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Engboulevarden | Onsdag klokken 17.10 | 40-årig mand fra Nykøbing | Spirituskørsel |
Slagelse | Oksebrovej | Onsdag klokken 22.37 | 32-årig mand fra Kalundborg | Narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for brug af håndholdt mobiltelefon |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718