Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 6. november
To afviste hunde, en fuld kæreste og et indrejseforbud. Se uddraget af onsdagens døgnrapport
RØDBYHAVN: Afvist ved grænsen
Når politiets udlændingekontrolafdeling gennemfører indrejsekontroller, hænder det jævnligt, at udenlandske borgere bliver afvist ved grænsen. Det kan være fordi, de ikke har gyldig rejselegitimation eller ikke har opholds- og arbejdstilladelsen i orden. Onsdag var det imidlertid to firbenede rejsende, der blev afvist. Klokken 9.30 rullede en udenlandsk bil af færgen i Rødbyhavn, og der var to udenlandske mænd i bilen – i selskab med to hunde. De to menneskepassagerer havde papirerne i orden, men der manglede dokumentation for, at de to hunde var rabiesvaccineret, og derfor kunne hundene ikke komme ind i Danmark. De rejsende vendte herefter frivilligt om og tog med den næste færge retur til Tyskland.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om rejser i EU med hunde og andre kæledyr.
VORDINGBORG: Fuld kæreste anholdt
Onsdag klokken 20.38 fik politiet en anmeldelse fra en kvinde i Vordingborg, som havde konstateret, at hendes kæreste havde låst sig ind i hendes bolig, men at han nu var uønsket på adressen. Det var en 51-årig mand, som var forholdsvis beruset, og han kom frivilligt ud fra stedet og blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse. Den 51-årige sov noget af rusen ud i politiets varetægt og blev løsladt igen klokken 2.51.
RØDBYHAVN: Trodsede indrejseforbud
Ved en indrejsekontrol af de rejsende, som var ankommet med en bus til Rødbyhavn onsdag aften, traf politiets udlændingekontrolafdeling en 47-årig udenlandsk kvinde. Kvinden havde ikke nogen opholdstilladelse, og desuden havde hun i 2024 fået et forbud mod at rejse ind i Danmark. Den 47-årige blev anholdt klokken 22.31 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og hun fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har ikke gennemført nogen færdselskontroller det forgangne døgn.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Anemonevej | Onsdag klokken 11.35 | 51-årig mand fra Næstved | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 51-årige blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring |
Sorø | Elmebjergvej | Onsdag klokken 13.10 | 45-årig mand fra Aarhus | Narkokørsel. Den 45-årige havde to ulovlige kniv med sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven |
??
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718