Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

12. september 2025 09:17

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 11. september

Butikstyve, brand og tre beslaglagte biler. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

SLAGELSE: Stjal to dåseøller

Politiet fik torsdag morgen en anmeldelse fra et supermarked på Byskovvej i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde taget to dåseøller uden at betale for dem. Det var en 27-årig mand fra Høng, som var noget udadreagerende, og han blev anholdt klokken 7.06 og sigtet for butikstyveri. Den 27-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og står nu til en bøde på 1.000 kroner, hvortil kommer et bidrag til Offerfonden på 500 kroner. Han blev løsladt igen efter afhøring.

 

NÆSTVED: Kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt

Politiet ville torsdag formiddag standse en motorcyklist i en rutinekontrol, men føreren af motorcyklen var åbenbart ikke klar til at tale med politiet. Han fortsatte sin kørsel med politiet i hælene ad Køgevej og Kalbyrisvej, men på Østre Ringvej tabte politipatruljen den pågældende af syne. Han blev dog fundet igen i Herlufmagle. Det var en 39-årig mand fra Fensmark, som var frakendt kørekortet. En narkometertest gav udslag for amfetamin, så den 39-årige blev anholdt klokken 11.58 og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Da han blev visiteret, fandt politiet 9,9, gram hash, som blev konfiskeret, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det viste sig også, at den 39-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden, så den motorcykel, han havde kørt på, blev beslaglagt på stedet.

 

SLAGELSE: Smed med hundemad

Torsdag klokken 15.14 blev politiet kaldt til en dagligvarebutik på Valbygårdsvej i Slagelse. Her tilbageholdt personalet to drenge, som var mistænkt for at stjæle varer. Det var to drenge på 15 år, og de havde fyldt en kurv med varer for knap 450 kroner og var gået gennem kassen uden at betale for varerne. Da en medarbejder standsede dem, gav den ene 15-årige sig til at åbne nogle dåser med hundemad, som han smed omkring sig. Han blev sigtet for hærværk, og de blev begge to sigtet for butikstyveri. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

NÆSTVED: Bilen blev beslaglagt

En 33-årig mand fra Næstved blev torsdag eftermiddag anholdt. Han blev standset af politiet i Ringstedgade i Næstved, og her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort. Han havde fået frakendt førerretten og blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. Den 33-årige blev løsladt klokken 17.12 efter afhøring.

 

GEDSER: Bil, stoffer og våben beslaglagt

Ved indrejsekontrollen af de bilister, der kom fra færgen i Gedser torsdag aften, standsede Toldstyrelsen og politiet en 40-årig mand. Den 40-årige havde ikke noget kørekort, og i hans bil blev der fundet 20,5 gram ketamin, 0,6 gram heroin og to totenschlægere. Den 40-årige blev anholdt klokken 18.30 og sigtet for kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet sammen med de ulovlige stoffer og de to slagvåben. Den anholdte blev løsladt igen klokken 21.40.

 

HERLUFMAGLE: Anholdt efter brand

Brandvæsen, ambulance og politi blev torsdag aften klokken 21.38 kaldt til en adresse i Skelby, hvor der var opstået en brand. Da redningsberedskabet ankom, var ilden imidlertid gået ud, men der lugtede af brandbare væsker, og der var nogle brandskader ved en dør. Klokken 21.53 anholdt politiet en 35-årig mand, som blev sigtet for brandstiftelse, og han blev taget med til politistationen i Næstved. Det skal nu vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

 

SLAGELSE: Sigtet efter dieseltyveri

Politiet standsede fredag klokken 2.20 en bil med en 38-årig mand fra Slagelse ved rattet. Det skete på Omfartsvejen, og da betjentene undersøgte bilen, dukkede der otte 25-liters dunke op, som var fyldt med diesel, og der lå også noget værktøj i bilen. Den 38-årige blev anholdt og sigtet for tyveri af brændstof. Da den 38-årige var frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og det viste sig, at han var efterlyst til afsoning i en anden straffesag. Derfor blev han anholdt og kørt til afsoning, og politiet skal undersøge, om det værktøj, der lå i bilen, kan være stjålet.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke fået nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 15.47-21.30 ATK 956 14 60 km/t 83 km/t Et klip
Glumsø Suså Landevej, Sandby Torsdag klokken 20.42-1.52 ATK 161 24 60 km/t 99 km/t Seks klip
Haslev Karisevej, Dalby Torsdag klokken 9.34-11.47 ATK 186 3 50 km/t 64 km/t -
Holeby Torslundevej, Torslunde Torsdag klokken 5.56-7.56 ATK – bestilt færdselskontrol 26 2 50 km/t 60 km/t -
Karise Tågerupvej, Tågerup Torsdag klokken 6.26-8.46 ATK 28 6 50 km/t 65 km/t  
Korsør Vestmotorvejen Torsdag klokken 7.14-13.15 ATK 8803 155 110 km/t 180 km/t En betinget frakendelse
Nørre Alslev Nykøbingvej Torsdag klokken 10.15-14.15 ATK 610 10 70 km7t 106 km/t Et klip
Præstø Mønvej Torsdag klokken 15.28-21.58 ATK 164 12 60 km/t 87 km7t Tre klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Torsdag klokken 8.56-11.56 ATK 1258 92 90 km/t 137 km/t 13 klip
Stubbekøbing Lundeskolevej Torsdag klokken 8.32-9.17 ATK – bestilt færdselskontrol 6 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 ?

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Køgevej, Øverup Torsdag klokken 11.02 39-årig mand Narkokørsel
Vemmelev Slagelse Landevej Torsdag klokken 2.02 39-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

10. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 9. september

Trusler, stoffer og vejvrede. Se uddraget fra døgnrapporten fra tirsdag 9. september

9. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 8. september

Haveaffald, ulovlige stoffer og hurtig kørsel. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

8. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Hærværk, kaffe og puffbars. Se uddraget fra weekendens døgnrapporter