Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

17. marts 2023 09:09

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 16. marts

16-årig på motorcykel, hash og joints i underbukserne. Se uddraget af torsdagens døgnrapport

VORDINGBORG: 16-årig narkopåvirket standset på motorcykel

Torsdag klokken 11.00 kunne en politipatrulje, som kørte i Vordingborg, ikke undgå at bemærke en motorcykel, hvor føreren ikke havde styrthjelm på. Han blev standset på Fuglebakken, og her viste det sig, at det var en 16-årig fyr fra Stensved. Af gode grunde havde han ikke noget kørekort, og motorcyklen var ikke indregistreret. Desuden viste en narkometertest, at den 16-årige var påvirket af kokain. Den 16-årige blev anholdt klokken 11.00 og sigtet for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for at køre uden styrthjelm på en uindregistreret motorcykel uden forsikring. Han blev afhørt på politistationen i Vordingborg, hvor hans far var til stede, og han blev løsladt igen klokken 14.00. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

NYKØBING: Tre sigtet for salg af hash

Politiet var torsdag klokken 13.30 i anden anledning i en lejlighed i Nykøbing, hvor der befandt sig tre mænd på henholdsvis 21, 22 og 42 år. På sofabordet lå der 15 små kugler med hash, tilsyneladende klar til salg, og der var også to digitalvægte klar. De blev alle tre sigtet for salg af ulovlige stoffer, og da den 22-årige havde 1,9 gram hash i lommen, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

GEDSER: 21-årig havde joints i underbukserne

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede torsdag eftermiddag de rejsende, der netop var kommet i land med en bus fra færgen i Gedser. En narkohund viste stor interesse for en 21-årig udenlandsk mand, og ved nærmere eftersyn viste det sig, han skjulte 6 ½ joints i underbukserne. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 21-årige blev anholdt klokken 16.12 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han betalte en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen, men han er fortsat anholdt, da sagen er forelagt Udlændingestyrelsen for at få afgjort, om den 21-årige skal udvises.

 

RØDBYHAVN: Havde peberspray og signalpistoler

Torsdag klokken 20.30 standsede politiet en bil med tre mænd ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn. Føreren var en 22-årig mand fra København, og der var to 19-årige mænd fra København med som passagerer. I samarbejde med Toldstyrelsen blev der fundet fire pebersprays og fire signalpistoler, da bilen blev undersøgt, og den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Peberspray og signalpistoler blev konfiskeret, inden de tre mænd fik tilladelse til at køre videre.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Sakskøbing Kalkbrænderivej Torsdag klokken 15.00-22.00 To tasker

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Nyvej Torsdag klokken 8.03-14.05 ATK 425 15 50 km/t 70 km/t Tre klip
Korsør Skovvej Torsdag klokken 16.05-20.22 ATK 850 7 60 km/t 78 km/t -
Lundby Næstvedvej, Køng Torsdag klokken 17.12-20.12 ATK – bestilt færdselskontrol 313 3 80 km/t 106 km/t -
Nykøbing Gaabensevej, Stubberup Torsdag klokken 19.34-1.00 ATK 597 67 60 km/t 113 km/t Syv klip og en betinget frakendelse
Nyrup Nyrupvej Torsdag klokken 14.17-19.20 ATK 155 8 40 km/t 63 km/t To klip
Næstved Præstøvej Torsdag klokken 18.03-20.03 ATK – bestilt færdselskontrol 55 1 50 km/t 66 km/t -
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Torsdag klokken 13.18-17.18 ATK 1140 16 70 km/t 86 km/t -
Vordingborg Dalkærvej Torsdag klokken 15.20-16.20 ATK – bestilt færdselskontrol 11 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Holbækvej Torsdag klokken 19.30-20.04 En blev sigtet for kørsel uden førerret
Munke-Bjergby Munke Bjergbyvej Torsdag klokken 21.00-21.27 Der blev standset en narkopåvirket bilist, som også blev sigtet for kørsel uden førerret og overtrædelse af våbenloven, da han havde et knojern i bilen
Nykøbing P.M. Møllersvej Torsdag klokken 19.17-129.55 Kontrol af otte køretøjer: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Ll. Ebberupvej Torsdag klokken 21.27 29-årig mand fra Ruds-Vedby Narkokørsel og kørsel uden førerret. Der blev fundet et knojern i bilen, og den 29-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven
Vordingborg Fuglebakken Torsdag klokken 11.00 16-årig fyr fra Stensved Narkokørsel, kørsel uden førerret og for at køre på en uindregistreret motorcykel uden forsikring og uden at have styrthjelm på

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag. 26 marts

Efterlysning af vidner, hash og et overfald. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

26. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

25. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne for weekenden 22.-24. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 22.-24. marts