Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 18. juli

Spyt, diesel og en larmende højttaler. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

RØDBYHAVN: Havde ingen gyldig rejselegitimation

Ved en udrejsekontrol i Rødbyhavn kontrollerede politiet torsdag en bus, hvor der blandt andet var en 48-årig udenlandsk mand med. Den 48-årige havde imidlertid ingen gyldig rejselegitimation, så derfor blev han anholdt klokken 12.00 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Han er fortsat anholdt, og Udlændingestyrelsen skal nu vurdere hans sag.

 

SORØ: Politiet tog højttaleren med

Fredag klokken 0.06 fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik, og at der var råben og larm fra en adresse i centrum af Sorø. En politipatrulje rykkede ud, og da betjentene fik ørenlyd, blev der udstedt et påbud om, at musikken skulle dæmpes til et tåleligt niveau. Det holdt kun kort, for en times tid senere var musikken igen skruet op. Denne gang tog politiet højttaleren i bevaring, og dens ejer – en 21-årig mand fra byen – blev vejledt om, at han kunne hente den på politistationen i Sorø.

 

RØDBYHAVN: Spyttede politikadet i ansigtet

Sammen med Toldstyrelsen undersøgte politiet fredag kort efter midnat de rejsende, som ankom med færgen til Rødbyhavn. En udenlandsk bil med tre udenlandske mænd blev tjekket, og da Toldstyrelsen undersøgte bilen nærmere, var en af passagererne – en 22-årig mand – noget ophidset. Han fik at vide, at han skulle forholde sig roligt, mens undersøgelsen var i gang, men det fik ham til at spytte en politikadet i ansigtet. Den 22-årige blev anholdt klokken 0.40 og sigtet for vold mod politiet, og han blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn, indtil han blev løsladt igen klokken 3.15.

 

SORØ: To anholdt efter dieseltyveri

Politiet fik fredag klokken 2.55 en anmeldelse om, at der luskede to uvedkommende personer omkring ved nogle maskiner i grusgraven på Munke Bjergbyvej lidt udenfor Munke Bjergby. Der holdt en udenlandsk bil på stedet, men gerningsmændene var forduftet. Til gengæld stod der flere tønder og dunke, som var fyldt med diesel, der var suget op fra maskinerne på stedet, og en container var brudt op. En af politiets skarpe næser, som sidder på politihunden Batman, fik imidlertid opsnuset en mand, som var gået gennem noget skov og et sivområde og over en eng, hvor han forgæves forsøgte at skjule sig i et jagttårn. Det var en 38-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 7.03. En anden politipatrulje anholdt klokken 2.55 en 27-årig udenlandsk mand på Veddevej i nærheden. Begge de anholdte er sigtet for dieseltyveri, og det overvejes i øjeblikket, om de skal fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved.

 

ØSTLOLLAND: 21-årig mand anholdt efter stalking, trusler og vold

En 21-årig mand uden fast bopæl fremstilles fredag klokken 13.00 i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Den 21-årige blev anholdt torsdag klokken 13.22, efter at have været efterlyst af politiet i et par uger. Han er sigtet for stalking af en ekskæreste fra Østlolland, psykisk vold, forsøg på kvalificeret vold, vold og trusler mod hende, og de forskellige forhold er begået i perioden fra januar til juni. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Mogenstrup Åvænget Tirsdag klokken 4.30 – onsdag klokken 21.30 Guldsmykker og en flaske Fernet-Branca
Nakskov Vandmosevej På et tidspunkt op til torsdag klokken 15.00 Værktøj og porcelæn
Næstved Kornbakken Torsdag klokken 13.24-13.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Karsholtevej Torsdag klokken 16.09-21.30 ATK – bestilt færdselskontrol 375 6 50 km/t 66 km/t -
Fuglebjerg Rejnstrupvej Torsdag klokken 5.51-7.47 ATK – bestilt færdselskontrol 51 10 60 km/t 90 km/t Et klip
Gedser Gedser Landevej Torsdag klokken 11.57-13.54 ATK – bestilt færdselskontrol 391 7 50 km/t 70 km/t Et klip
Idestrup Falkevej Torsdag klokken 8.43-10.35 ATK – bestilt færdselskontrol 111 - - - -
Karrebæk Skælskørvej Torsdag klokken 9.29-11.45 ATK – bestilt færdselskontrol 370 18 80 km/t 132 km/t Tre klip
Skælskør Korsør Landevej Torsdag klokken 14.40-19.30 ATK 75 2 80 km/t 128 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Østre Ringvej Torsdag klokken 6.10 38-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Rødby Langelinie Torsdag klokken 23.43 21-årig mand fra Nørreballe Spirituskørsel og kørsel uden førerret

?? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

6. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 5. september

Stoffer, råberi og et trafikdrab. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

5. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 4. september

Brand, trusler og en tørstig knallertkører. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

4. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 3. september

Våben, piller og to nedslidte dæk. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport