Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

6. september 2024 08:47

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 5. september

Stoffer, råberi og et trafikdrab. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

NÆSTVED: 21-årig sigtet for at sælge stoffer

To mænd kom torsdag formiddag ud fra en dagligvarebutik på Østre Ringvej i Næstved, hvor en politipatrulje holdt. Der var en lugt af hash omkring de to mænd, og det fik betjentene til at standse dem. Den ene – en 32-årig mand fra byen – havde en joint i hånden og en lille klump hash i en lynlåspose, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den anden var en 21-årig mand uden fast bopæl, og han havde 20 små klumper hash på i alt 31,3 gram i tasken sammen med nogle kontanter. Den 21-årige blev anholdt klokken 11.27 og sigtet for salg af stoffer, og han blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 14.03. Men klokken 18.05 traf politiet den 21-årige igen – denne gang var det ved et borde-/bænkesæt ved Susåen, hvor han sad med en joint i hånden. Han blev endnu en gang sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Råbte efter politimand

En 23-årig mand fra Korsør blev torsdag anholdt. Anholdelsen skete, efter at den 23-årige åbenbart havde haft trang til at udtrykke sin holdning til politiet ved politistationen i Korsør, hvor han råbte nogle skældsord efter en politimand. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale og løsladt igen efter afhøringen.

 

NYKØBING: Bøde for at råbe op

Politiet fik torsdag klokken 12.15 en anmeldelse om, at kvinde netop havde overfuset en medarbejder i et supermarked i Nykøbing, og at hun fortsatte sin højlydte fremfærd på p-pladsen ved forretningen. Det var en 51-årig kvinde fra Nykøbing, som tilsyneladende var utilfreds med vareudvalget, og betjentene havde ikke vanskeligt ved at finde frem til hende, for de kunne bare gå efter lyden af hendes vredesudbrud. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

SLAGELSE: Høj musik endte med vold

Torsdag aften klokken 18.39 lød der høj musik fra en lejlighed i Bredahlsgade i Slagelse, og en 30-årig mand henvendte sig på adressen for at få beboeren til at dæmpe sig. Efter en ordveksling kvitterede beboeren – en 28-årig mand – med et knytnæveslag i ansigtet på den 30-årige. Da politiet kort efter ankom, blev den 28-årige anholdt og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 20.03.

 

HASLEV: 17-årig på sløj knallert

Politiet standsede torsdag klokken 19.45 en 17-årig dreng, der kom kørende på knallert på Moltkesvej i Haslev. Knallerten var ikke indregistreret, og ved nærmere eftersyn viste det sig, at forbremsen ikke virkede, lygterne ikke virkede og at fordækket var nedslidt. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen, og ejeren af knallerten – en 55-årig mand fra Haslev – blev også sigtet for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen og registreringsloven.

 

STENLILLE: 16-årig mister livet i færdselsulykke

En 16-årig dreng fra Dianalund mistede torsdag aften livet ved en færdselsulykke, der skete på Tjørntvedvej lige uden for Stenlille. Den 16-årige holdt med sin knallert i vejkanten, hvor han sammen med en kammerat ledte i vejkanten efter en telefon, han havde mistet. Pludselig kom en uindregistreret bil med høj hastighed kørende og ramte først kammeratens bil og dernæst den 16-årige, som blev slynget ud på marken. Føreren af ulykkesbilen var en 18-årig mand fra lokalområdet, som ikke havde noget kørekort. En alkometertest viste til gengæld, han havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev anholdt klokken 22.43. Han er sigtet for spirituskørsel, for kørsel uden førerret og for uagtsomt manddrab, og den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere fredag. Den 16-årige blev fløjet til rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om et enkelt indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Smedegade Tirsdag klokken 16.00-18.00 Kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nykøbing Frisegade Torsdag klokken 18.01-19.01 ATK 75 - - - -
Nykøbing Skovalleen Torsdag klokken 15.42-16.50 ATK 686 4 50 km/t 60 km/t -
Slagelse Grønningen Torsdag klokken 7.13-13.30 ATK 1813 21 50 km/t 68 km/t -
Sorø Kalundborgvej Tordsag klokken 19.19-0.30 ATK 323 22 60 km/t 117 km/t Fire klip og to betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Holeby Vestervej Torsdag klokken 22.00-22.30 Ingen sager
Rødby Årbyesvej Torsdag klokken 21.25-21.55 Ingen sager
Sorø Storgade Torsdag klokken 15.45-17.10 Flere trafikanter blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for narkokørsel og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Søllested Højrebygade Torsdag klokken 22.40-23.25 En blev sigtet for kørsel uden førerret og ejeren af køretøjet blev sigtet for at overlade det til en person uden kørekort, og en blev sigtet for at køre uden styrthjelm

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Østre Alle Torsdag klokken 22.41
31-årig mand fra Hobro Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Sorø Holbækvej Torsdag klokken 17.00 25-årig mand fra Helsingør Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

22. november 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 21. november

To varetægtsfængslede og en røversigtelse. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

21. november 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 20. november

En beslaglagt bil, kvalificeret vold og en voldsom trafikulykke. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

20. november 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 19. november

Stoffer, en fuld mand og en ulovlig kniv. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport