Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

26. september 2025 10:28

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 25. september

Butikstyverier og ulovligt ophold. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

SLAGELSE: Anholdt efter forsøg på butikstyveri

Politiet fik onsdag en anmeldelse om en kvinde, der havde været i et byggemarked i Slagelse, hvor hun havde forsøgt at stjæle forskelligt elværktøj. Det blev dog forhindret af personalet i forretningen, som tilkaldte politiet. Klokken 11.52 anholdt politiet en 34-årig udenlandsk kvinde, som blev sigtet for forsøg på butikstyveri. Hun fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved fredag formiddag.

 

NÆSTVED: Formodet kaffetyv fremstilles i grundlovsforhør

En 58-årig udenlandsk mand blev anholdt torsdag klokken 13.07. Det skete, efter at den 58-årige tilsyneladende havde snydt med bonen fra en scanselvkasse og på den måde hjulpet nogle p.t. ukendte medgerningsmænd ud fra forretningen med en kurv med varer. Det skete i en dagligvarebutik i Taastrup, men politiets udlændingekontrolafdeling havde tidligere efterforsket flere lignende butikstyverier, der er begået i Næstved, Vordingborg og Skælskør, og hver der blandt andet er stjålet kaffe. Den 58-årige blev sigtet for flere tilfælde af butikstyveri og bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag. Anklagemyndigheden vil anmode om, at sagen behandles for lukkede døre.

 

SLAGELSE: Sigtet for flere butikstyverier

Aktuelt er to udenlandske mænd på henholdsvis 24 og 36 år varetægtsfængslet i en sag om omfattende butikstyverier, hvor der er stjålet elværktøj fra byggemarkeder i Slagelse, Ringsted og flere steder i Jylland, og hvor der er stjålet varer for et betydeligt beløb. Torsdag anholdt politiet en 37-årig udenlandsk mand, som er blevet sigtet i sagen. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

 

NYKØBING: To personer stjal for over 5.000 kroner

Torsdag klokken 14.50 blev politiet kaldt til Guldborgsundcentret, hvor to kunder havde været inde i flere forretninger, hvor der var stjålet varer. Politiet fandt frem til en 22-årig mand fra Lolland og en 24-årig kvinde fra Fyn, og de havde forskellige varer i form af elektronik, madvarer og andre dagligvarer til en værdi af over 5.000 kroner, som de ikke helt kunne redegøre for. Varerne blev leveret retur til forretningerne, og de to blev sigtet for butikstyveri.

 

HASLEV: Sigtet for ulovligt ophold

Torsdag aften var politiet i Haslev, fordi der var indløbet en anmeldelse fra et supermarked om en kunde, der optrådte lidt mistænkeligt. Det var en 33-årig udenlandsk mand, og det viste sig, han ikke havde nogen gyldig opholdstilladelse. Derfor blev han anholdt klokken 21.15 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Hans forhold skal nu undersøges af politiets udlændingekontrolafdeling.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke fået nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Gedser Gedser Landevej Torsdag klokken 8.21-11.21 ATK 305 3 50 km/t 62 km/t -
Glumsø Suså Landevej, Sandby Torsdag klokken 20.53-2.30 ATK 143 23 60 km/t 81 km/t -
Haslev Karisevej, Druestrup Torsdag klokken 4.53-10.18 ATK 566 27 70 km/t 112 km/t Syv klip
Kettinge Fuglsangvej Torsdag klokken 10.57-15.27 ATK – bestilt færdselskontrol 368 16 50 km/t 78 km/t Tre klip og to betingede frakendelser
Næstved Kalbyrisvej Torsdag klokken 17.13-18.13 ATK – bestilt færdselskontrol 48 - - - -
Næstved Myrupvej Torsdag klokken 13.42-14.42 ATK – bestilt færdselskontrol 19 - - - -
Næstved Slagelsevej Torsdag klokken 18.49-20.09 ATK – bestilt færdselskontrol 169 10 50 km/t 71 km7t To klip
Næstved Sneserevej, Blangslev Torsdag klokken 15.14-16.14 ATK – bestilt færdselskontrol 242 - - - -
Rødby Maribo Landevej Torsdag klokken 4.48-7.48 ATK 157 2 80 km/t 103 km/t -
Rønnede Faxevej, Lystrup Torsdag klokken 16.32-18.32 ATK – bestilt færdselskontrol 589 2 70 km/t 83 km/t -
Søllested Højrebyvej, Tjennemarke Torsdag klokken 8.47-11.27 ATK 360 4 80 km/t 102 km/t -
Tappernøje Sydmotorvejen Torsdag klokken 19.15-22.45 ATK 1306 15 130 km/t 195 km/t -
Vordingborg Marienbergvej Torsdag klokken 10.34-12.49 ATK 329 7 50 km/t 64 km/t -
Vordingborg Ørslevvej Torsdag klokken 13.25-17.00 ATK 627 19 50 km/t 68 km/t -
Væggerløse Gedser Landevej Torsdag klokken 12.01-14.01 ATK 364 2 80 km/t 128 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Bogø By Sydmotorvejen Torsdag klokken 19.00-20.00 En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse, en havde så meget fart på, at det bliver et klip i kørekortet. Begge står også til en bøde, ligesom en tredje trafikant, der også blev sigtet for at køre for hurtigt
Stege Klintervej Torsdag klokken 16.35-17.50 Syv blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 9.40-10.10 En blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven
Vordingborg Mønsvej Torsdag klokken 8.35-9.35 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Stubbekøbing - Torsdag klokken 21.00-21.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingborg Mønsvej Torsdag klokken 16.40 79-årig kvinde Spiritus- og narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

25. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. september

En mobil, to beslaglagte biler og vejvrede. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. september

Vold, butikstyveri og vanvidskørsel. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

23. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 22. september

Hærværk, hamp og ulovlige knallerter. Se uddraget fra mandagens døgnrapport