Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra weekenden 21.-21. juni

Her finder du et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 21.-23. juni

NÆSTVED: To mænd varetægtsfængslet efter knivstikkeri

To mænd på 18 år blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 10. juli. De er sigtet for trusler og for kvalificeret vold. Fredag eftermiddag var der en episode i en forretning i centrum af Næstved, hvor en 19-årig mand blev overfaldet og truet – tilsyneladende på grund af et spørgsmål om betaling. En gerningsmand stak ud efter den 19-årige, som afværgede slaget, men blev ramt af kniven på anklen. Herefter forsvandt gerningsmanden sammen med en anden mand, men takket være vidneudsagn og billeder fra politiets tryghedskameraer fik politiet hurtigt en ide om gerningsmændenes identitet. De to 18-årige blev eftersøgt, men meldte sig selv til politiet lørdag, hvor de blev anholdt klokken 12.22. Den 19-årige blev behandlet for en overfladiske skramme på benet.

 

FJENNESLEV: Taxakunde sigtet for bedrageri

Politiet blev lørdag klokken 0.45 kaldt til en adresse i Fjenneslev, hvor en taxachauffør ventede med en kunde i bilen. De var kørt fra Nørreport i København, men da taxaen ankom til destinationen, havde kunden – en 18-årig mand fra lokalområdet – ikke midler til at betale for turen. Derfor blev den 18-årige sigtet for bedrageri, og han erklærede sig villig til at betale chaufføren for turen.

 

NYKØBING: Råbte op i toget

Lørdag klokken 0.57 fik politiet en anmeldelse fra en togfører i et tog, der var ankommet til banegården i Nykøbing om, at der var en mand med toget, og at han havde optrådt utryghedsskabende og var kommet ned ubehagelige bemærkninger til medarbejderen. Det var en 27-årig mand fra Næstved, og han blev hjulpet af toget af politibetjentene. Han var fortsat noget opfarende, og betjentene måtte bruge peberspray mod den 27-årige, inden de klokken 2.12 kunne anholde ham. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev taget med til politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 5.34. Den 27-årige står nu til en bøde på 3.000 kroner.

 

VORDINGBORG: Sigtet for at køre pirattaxa

Lørdag klokken 2.03 anmeldte et vidne, at der formentlig var en pirattaxa på spil i Vordingborg. Der var bestilt en "rigtig" taxa til den pågældendes datter, men da den var forsinket, blev hun kontaktet af en anden mand, som tilbød at køre hende hjem. Hun betalte for turen, som efterfølgende blev anmeldt til politiet  - med et godt signalement af chauffør og bil. Klokken 2.56 fik en politipatrulje kontakt med bilen i Algade. Føreren var en 44-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om hyrekørsel.

 

ERRINDLEV: 28-årig sigtet for indbrud og biltyveri

På et tidspunkt i løbet af natten til lørdag så en indbrudstyv sit snit til at stjæle et sæt bilnøgler fra entreen i en ejendom i Errindlev, og så stak han af med bilen. Efter vidneforklaringer holdt politiet et vågent øje med den stjålne bil, som søndag eftermiddag blev fundet på en adresses i Rødby. Her anholdt politiet en 28-årig mand klokken 16.54, som blev sigtet for både indbrud og for tyveri af bilen. Den 28-årige blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.30.

 

SLAGELSE: Højtråbende 27-årig

Søndag klokken 3.00 fik politiet en anmeldelse om, at der stod en mand i Sct. Mikkelsgade i Slagelse og råbte og skreg. En politipatrulje fandt kort efter frem til manden, der fortsat var temmelig opfarende. Han ville ikke oplyse navn og fødselsdag, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev den pågældende anholdt klokken 3.25, og her kom hans identitet frem: Det var en 27-årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev den 27-årige taget med til politistationen, og han blev løsladt igen klokken 5.28.

 

RØDBY: Udenlandsk butikstyv

Søndag formiddag havde en udenlandsk mand handlet varer for 226 kroner i et supermarked på Kongeleddet i Nakskov. Alt var godt, lige indtil manden forsøgte at liste ud af forretningen med varerne uden at betale. Men han blev opdaget, og politiet blev tilkaldt. Den mandlige butikstyv blev anholdt og sigtet for butikstyveri og måtte betale en bøde på stedet.

 

KORSØR: Truede med vold

En 48-årig mand havde søndag eftermiddag kørt op på siden af en anden mand, da han var kommet gående ad Halskovvej i Korsør. Her havde den 48-årige truet ham med vold. Politiet blev tilkaldt, og lidt senere blev den 48-årige anholdt og sigtet for trusler.

 

NÆSTVED: To unge sigtet for hærværk

Kort efter midnat natten til mandag fik politiet en opringning fra en mand, der havde tilbageholdt to unge fyre på hhv. 15 og 17 år på Galaksevej i Næstved. Manden havde taget dem i at knuse en bilrude og ødelægge et vejskilt. Få minutter efter var en politipatrulje på stedet, og de unge blev anholdt og sigtet for hærværk.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Errindlev Errindlevvej Fredag kl. 20.00 – lørdag kl. 8.00 Bilnøgler og bil. 28-årig mand sigtet for indbruddet og for tyveri af bilen.
Nakskov Eiglersvej Fredag kl. 00.01 – søndag kl. 9.00 Økse, knive, smykker
Nakskov Søndergade Søndag kl. 15.00 – 19.00 Pas og tasker
Næstved Præstøvej Fredag kl. 18.00 – lørdag kl. 9.45 Vides endnu ikke
Næstved Niels Juels Vej Lørdag kl. 19.00 – søndag kl. 10.00 Smykker og kontanter
Næstved Lindebjerggårdsvej Mandag kl. 2.59 Vides endnu ikke
Rønnede Dyssevej Mandag 18.30 – lørdag kl. 6.30 Kontanter og en cykel
Rønnede Jyderupvej Søndag kl. 18.14 – 18.15 Pengekasse
Rønnede Lyngvej Fredag kl. 17.00 – søndag kl. 16.00 Vides endnu ikke
Slagelse Hasselvænget Fredag kl. 17.00 – lørdag kl. 12.30 Vides endnu ikke
Stubbekøbing Særslevvej Fredag kl. 13.00 – søndag kl. 15.00 Vides endnu ikke
Toksværd Landevejen Fredag kl. 17.00 – 18.00 Vides endnu ikke
Vordingborg Kohavevej Lørdag kl. 14.00 – 19.15 Lamper og fladskærms tv

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
faxe Køgevej Lørdag kl. 19.42 – søndag kl. 0.30 ATK 242 23 60 93 3 klip
Glumsø Sandbyvej Fredag kl. 8.00 – 11.14 ATK 222 45 50 93 7 klip og en betinget frakendelse
Glumsø Sorøvej Fredag kl. 12.10 – 13.48 ATK 52 4 50 63 -
Haslev Skuderløsevej Fredag kl. 15.20 – 17.00 ATK- bestilt færdselskontrol 156 0 80 - -
Haslev Sydmotorvejen Lørdag kl. 17.02 – 19.02 ATK 1040 18 130 187 2 betingede frakendelser
Haslev Ny Næstvedvej Søndag kl. 14.39 – 16.30 ATK 389 6 60 72 -
Haslev Køgevej Søndag kl. 17.45 – 19.30 ATK 112 16 50 78 3 klip
Herlufmagle Skelbyvej Søndag kl. 18.23 – 19.47 ATK 73 5 80 113 1 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.33 – 21.15 ATK 130 3 50 73 1 klip
Nakskov Rødbyvej Lørdag kl. 0.10 – 1.10 ATK 37 0 - - -
Nakskov Skandsen Lørdag kl. 13.22 – 14.22 ATK 56 4 50 66 -
Nakskov Maribovej Lørdag kl. 15.14 – 17.14 ATK- bestilt færdselskontrol 114 5 50 66 -
Næstved Præstø Landevej Lørdag kl. 21.44 – 22.53 ATK 145 5 50 99 1 betinget frakendelse
Næstved Kyse Bygade Søndag kl. 14.49 – 17.21 ATK 690 17 50 70 2 klip
Stokkemarke Vestre Landevej Fredag kl. 22.19 – 23.19 ATK 29 0 - - -
Søllested Græshavevej Lørdag kl. 18.09 – 20.09 ATK 28 3 70 89 -
Søllested Højrebyvej Søndag kl. 13.38 – 20.08 ATK 633 44 60 109 4 klip og en betinget frakendelse
Tappernøje Stavnstrupvej Fredag kl. 18.14 – 19.35 ATK 18 0 40 - -
Tappernøje Svingkærvej Lørdag kl. 20.08 – 20.58 ATK- bestilt færdselskontrol 15 3 50 84 1 betinget frakendelse
Vordingborg Bakkebøllevej Fredag kl. 16.20 – 17.05 ATK- bestilt færdselskontrol 33 0 - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 17.45 – 22.10 ATK 2470 111 90 175 8 klip og en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødby Havnegade Mandag kl. 1.15 32-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Vestmotorvejen Lørdag kl. 5.53 44-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Smedegade Mandag kl. 4.00 21-årig mand Spirituskørsel

 

 

 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. juni 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 27. juni

En ulovlig kniv, dækafbrænding og 277 alt for travle trafikanter. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

27. juni 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 26. juni

En hestetrailer, trusler og en beslaglagt bil. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

26. juni 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 25. juni

Storebælt, sixpack og sten. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport