Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

7. februar 2025 09:20

Sydsjælllands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 6. februar

Stjålne biler, dankortbedragerier og en indbrudstyv. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

TRE KVINDER UDSAT FOR BEDRAGERI

Torsdag lykkedes det udspekulerede kriminelle at slippe afsted med at lokke dankort og koder ud af tre ældre kvinder. Klokken 12.00 var det en 92-årig kvinde fra Dianalund, der blev ringet op af "banken", hvor en medarbejder bekymret forklarede, at der var sket en mistænkelig transaktion på kvindens konto, og at hun derfor skulle have nyt dankort. Kort efter dukkede et bankbud op på kvindes bopæl, og han fik udlevet kort og kode, og nu, da han var på stedet, tilbød han at tage evt. værdier med til opbevaring i banken. Så den kriminelle slap også afsted med nogle guldsmykker. Inden den 92-årige nåede at få spærret sin konto, var der hævet at kontant beløb i en hæveautomat i Dianalund.

En anden 78-årig kvinde fra Dianalund var udsat for det samme, men her lykkedes dette ikke gerningsmanden at hæve penge på kortet.

Nogenlunde det samme overgik en 90-årig kvinde fra Skælskør, og her lykkedes det også at få udleveret dankort og kode, men den 90-årige nåede at spærre kortet, inden de kriminelle kunne nå at misbruge det.

Alle tre anmeldelser efterforskes som bedrageri.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

VORDINGBORG: To sigtet for biltyveri

Torsdag morgen tjekkede et par politibetjente en varebil, der holdt i Valdemarsgade i Vordingborg. Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, hørte til en anden varebil, og at den bil, der rent fysisk holdt parkeret, var meldt stjålet i oktober måned fra en bilforhandler på Mors. Der var en 32-årig kvinde og en 24-årig mand til stede ved bilen, og de blev begge to sigtet for tyveri af bilen. Selve varebilen blev kørt til opbevaring hos politiet.

 

VORDINGBORG: Anholdt i stjålet bil

Politiet anholdt torsdag eftermiddag to drenge på henholdsvis 16 og 17 år. Det skete i Nyråd uden for Vordingborg, hvor drengene blev standset i en bil, som var stjålet i Bogense tidligere på dagen. Begge drengene, der er fra Fyn, blev anholdt klokken 17.25 og sigtet for tyveriet. Den 16-årige, som havde kørt bilen, virkede påvirket og blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. De to anholdte blev løsladt igen efter afhøring.

 

STEGE: 30-årig anholdt efter indbrud

En 30-årig mand blev fredag morgen klokken 4.56 anholdt af politiet. Det skete, efter at politihunden Albert havde snuset sig frem til den 30-årige efter en anmeldelse om indbrud, der var sket kort forinden i et hus i udkanten af Stege, hvor der var blevet smadret en rude. Den 30-årige blev sigtet for indbrud, og politiet sætter ham nu i forbindelse med flere indbrud, der er sket i Vordingborg i december. Derfor fremstilles den anholdte senere fredag i grundlovsforhør i retten.

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Karrebækvej Torsdag kl. 08.00 – 15.20 Smykker, ure og kontanter
Næstved Ringstedgade Torsdag kl. 07.00 – 14.42 Blandt andet spiritus, sko og kontanter
       

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Skodsebøllevej Torsdag kl. 07.30 – 09.00 ATK 27 1 50 km/t 68 km/t -
Faxe Rønnedevej Torsdag kl. 14.28- 15.28 ATK – Bestilt færdselskontrol 178 1 50 km/t 60 km/t -
Fuglebjerg Skælskørvej Torsdag kl. 04.51 – 07.39 ATK 211 10 60 km/t 85 km/t 2 klip
Glumsø Sorøvej Torsdag kl. 08.36 – 10.47 ATK 46 4 50 km/t 75 km/t 1 klip
Haslev Køgevej Torsdag kl. 16.14 – 19.30 ATK 394 25 50 km/t 93 km/t 2 klip og 1 betinget frakendelse
Kalvehave Ny Vordingborgvej Torsdag kl. 15.57- 21.57 ATK 472 28 50 km/t 68 km/t -
Maribo Erikstrupvej Torsdag kl. 08.26 – 12.26 ATK 53 3 50 km/t 80 km/t 1 klip
Nakskov Havnegade Torsdag kl. 09.50 – 10.30 ATK 146 - 50 km/t - -
Rødby Færgevej Torsdag kl. 04.46 – 06.26 ATK 129 19 40 km/t 63 km/t 1 klip
Sorø Vestmotorvejen Torsdag kl. 07.18 – 13.20 ATK 6962 24 130 km/t 151 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Haslev Køgevej Torsdag kl. 06.45 – 07.30 En blev sigtet for at have forladt sin bil ulåst med motoren i gang og nøglen i tændingen på en parkeringsplads.
Rødby Sydmotorvejen Torsdag kl. 13.15 – 14.35 En bilist blev målt til at køre 155 km/t på motorvejen, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 110 km/t.
Slagelse Holbækvej Torsdag kl. 08.25 – 10.25 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. En blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Gaabensevej Torsdag kl. 10.43 29-årig mand Narkokørsel og var frakendt førerretten.
Vordingborg Nyraad Hovedgade Torsdag kl. 17.25 16-årig mand Narkokørsel, kørsel uden førerret og for tyveri af bilen

 

 ?

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

6. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 5. februar

Hash, doping og en nedlagt postkasse. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

5. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 4. februar

Hash, jord og småsten. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

4. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Uddrag fra mandagens døgnrapport