Uddrag fra tirsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport
VORDINGBORG: Smed malingspand mod altan
En 36-årig mand fra Vordingborg er sigtet for hærværk, efter at han i går klokken 10.41 først sparkede døren ind til en opgang på Algade i Vordingborg og derefter gik ind i en fraflyttet lejlighed, hvor han ødelagde noget inventar og til sidst kastede en spand maling ud fra en altan. Herefter forlod manden ejendommen. Vidner så optrinnet, og politiet blev tilkaldt. Betjentene fik kort efter fat i den 36-årige.
PRÆSTØ: Meget hurtig knallert
Tirsdag klokken 12.10 mødte politiet en knallertkører på Christinelundsvej i Præstø, der tydeligt kørte hurtigere end de 30 kilometer, der er tilladt. Den 16-årige unge fyr, der kørte knallerten, måtte stige af, og da knallerten blev målt på rullefelt på Vordingborg politistation, kunne den ganske rigtig køre intet mindre end 68 km/t. Den 16-årige blev derfor sigtet efter færdselsloven.
NÆSTVED: Blå stjålet knallert blev fundet – nu var den hvid
Søndag aften blev en blå knallert stjålet på banegården i Næstved. Tirsdag klokken 19.30 mødte politiets patrulje imidlertid en hvid knallert ved Fønixtorvet i Næstved, der kom kørende med to kvinder, som ikke bar styrthjelm. Da kvinderne så politiet, stak de af ned mod Rådmandshaven og Kranøen. Her indhentede betjentene dem, og sigtede dem i første omgang for at køre to på en knallert og uden styrthjelm. Men selvom farven altså var ny, var stelnummeret på knallerten identisk med den knallert, der blev stjålet på banegården søndag – og den 21-årige kvinde fra Korsør, der kørte på knallerten, blev sigtet for at have stjålet den.
DIANALUND: Brand i lejlighed
Klokken 3.39 i nat opstod der brand i en lejlighed på Skellebjergvej i Dianalund. Politi og redning blev tilkaldt, og brandfolkene fik forholdsvis hurtigt branden under kontrol. Branden udviklede en del røg, og en beboer blev kørt til tjek på sygehuset. Politiets brandteknikere skal nu undersøge, hvad der var årsag til branden.
KORSØR: Flere alvorlige færdselsforseelser
I mandags blev der stjålet en mørkegrå bil fra en adresse i Korsør. I går eftermiddags blev en politipatrulje opmærksomme på en bil, der svarede til den stjålne, da den kom kørende ad Skovvej i Korsør. Derfor gjorde betjentene tegn til bilen om at standse, men i stedet fortsatte føreren. Politiet fulgte efter den stjålne bil, som lavede flere alvorlige færdselsforseelser, før den til sidst punkterede ved Grevens Træer, hvor den fortsatte ud på en mark og standsede. Føreren, der er 36 år og fra byen, virkede påvirket og blev derfor anholdt og sigtet for både spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for biltyveri, for at køre uden førerret og efter våbenloven - da han var i besiddelse af bl.a. en økse - samt for en række overtrædelser af færdselsloven. Og endelig blev han sigtet for at forvolde fare for liv og førlighed. Det overvejes i skrivende stund om den 36-årige fremstilles i grundlovsforhør.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Dianalund | Finlandsvej | Tirsdag kl. 10.30 – 12.30 | Smykker |
Dianalund | Finlandsvej | Tirsdag kl. 4.30 – 15.10 | Smykker og kontanter |
Skælskør | Sorø Landevej | Tirsdag kl. 8.08 | Endnu ikke endelig opgjort |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Kl. 5.59 – 12.00 | ATK | 2424 | 78 | 90 km/t | 138 km/t | 10 klip |
Korsør | Tjærebyvej | Kl. 11.25 – 13.48 | ATK | 145 | 2 | 50 km/t | 61 km/t | - |
Lundby | Næstved | Kl. 11.14 – 13.59 | ATK | 546 | 18 | 60 km/t | 88 km/t | 4 klip |
Maribo | Østre Landevej | Kl. 14.06 – 20.00 | ATK | 1740 | 41 | 50 km/t | 74 km/t | 2 klip |
Næstved | Østre Ringvej | Kl. 8.15 – 10.15 | ATK | 900 | 13 | 60 km/t | 78 km/t | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Kl. 10.06 – 12.15 | ATK | 619 | 0 | - | - | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Kl. 13.06 – 16.15 | ATK | 4633 | 31 | 130 km/t | 159 km/t | - |
Vemmelev | Borgergade | Kl. 7.44 – 9.26 | ATK | 126 | 2 | 50 km/t | 61 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Nørre-Alslev | Nørre-Alslev by | Kl. 8.30 – 9.30 | En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
Stege | Grønsundvej | Kl. 9.50 – 10.55 | En enkelt blev målt til at køre 109 km/t, hvor 80 km/t er det højst tilladte. |
Vordingborg | Farøbroen | Kl. 11.00 – 11.15 | En blev målt til at køre 134 km/t, hvor 90 km/t er det højst tilladte. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Korsør | Skovvej | Kl. 14.30 | 36-årig mand fra Korsør | Kørsel i påvirket tilstand |
Næstved | Holsted Park | Onsdag kl. 1.14 | 49-årig mand fra Næstved | Kørsel i påvirket tilstand |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk
Tlf.: 2916 5980
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718