Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

7. november 2023 10:18

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

RØDBY: Brand i varmeværk

I  går formiddags udbrød der brand i et varmeværk i Rødby. Der kom hurtigt brand- og redningspersonale til stedet, og der gik ikke længe, før branden var under kontrol. Et mindre antal personer kom til skade ved branden, og de blev kørt til behandling på sygehuset. Branden, der formentlig er opstået omkring et halmfyr, skal nu undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

 

VORDINGBORG: Narkokørsel uden kørekort

Mandag morgen blev en ung mand fra Stege standset på Københavnsvej i Vordingborg af politiet. Det viste sig, at manden var frakendt retten til at køre bil, og han var desuden påvirket af kokain. Den unge mand blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for narkokørsel. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden førerret.

 

NYKØBING FALSTER: Nabostridigheder og tumult i trappeopgang

Over et stykke tid har to naboer på en adresse i Nykøbing Falster tilsyneladende set sig gale på hinanden. Det førte mandag eftermiddag til, at politiet blev kaldt ud til stedet, fordi uoverensstemmelserne var endt i tumult i en trappeopgang, og den ene mand havde givet den anden to knytnæveslag. Manden, der stod bag knytnæveslagene, blev anholdt klokken 17.02, og taget med til Nykøbing Falster politistation. Han blev sigtet for vold og løsladt igen klokken 17.48.  

 

FUGLEBJERG: 26-årig sigtet efter fyrværkeriloven

Efter et tip om, at der formentlig var ulovligt fyrværkeri på en adresse i Fuglebjerg, svingede en politipatrulje i går klokken 18.16 forbi stedet. Ganske rigtigt blev der fundet både bl.a. en del kanonslag og flere luftbomber – alt sammen ulovligt fyrværkeri. Politiet sørgede for, at det ulovlige fyrværkeri blev forsvarligt destrueret, og den 26-årig mandlige beboer blev sigtet efter fyrværkeriloven.
Husk, at du kun må fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner. Det er kun fyrværkeri, der er CE-mærket, som kan sælges lovligt i Danmark. Hvis dit fyrværkeri ikke er CE-mærket, er det ulovligt og kan være farligt. Det er også ulovligt at sælge professionelt fyrværkeri til privatpersoner. Når du køber ulovligt fyrværkeri, kan du nemlig ikke vide, hvad du har med at gøre, eller hvordan du håndterer det sikkert. Opdager du ulovligt fyrværkeri - for eksempel professionelt fyrværkeri, der sælges til private - skal du kontakte politiet på telefon 114.

 

NÆSTVED: Godt humør og god stemning

Politiets forebyggende patrulje var i går aftes rundt flere steder i kommunen. De slog fx klokken 18.44 et slag forbi Banegårdspladsen i Næstved, hvor der herskede god ro og orden. Der var en del mennesker, som betjentene kendte - de var alle i godt humør og opførte sig pænt. Turen gik videre til biblioteket på Kvægtorvet, hvor en strikkeklub hyggede sig. Og i p-huset på Grønvej var alt også roligt og fredeligt. Patruljen var desuden et smut i Glumsø, hvor de lagde vejen forbi klubben på Åsøvej. Her var der nogle voksne og en hel del børn, og stemningen var god. Da patruljen stak hovedet ind for at sige hej, blev de mødt af mange interesserede spørgsmål fra børnene.    

 

SLAGELSE: Kvinde rev en anden kvinde i håret

Klokken 23.04 fik politiet en anmeldelse om, at der var to kvinder, som bogstavelig talt var røget i totterne på hinanden på en beværtning på Jernbanegade i Slagelse. En 39-årig kvinde havde tilsyneladende revet en anden kvinde i håret og  slået hende i ansigtet med knytnæve. Så da politiet kom til stedet kort efter blev den 39-årige anholdt og sigtet for vold.

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Karisevej Mandag klokken 19.17-00.30 ATK 127 17 70 km/t 103 km/t 3
Lundby Næstvedvej Mandag klokken 13.59-16.59 ATK 859 17 60 km/t 89 km/t 1
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 05.50-12.10 ATK 1165 99 50 km/t 83 km/t 10
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 11.05-13.05 ATK 1009 9 60 km/t 91 km/t 2
Rødby Sydmotorvejen Mandag klokken 20.49-22.09 ATK 82 8 110 km/t 151 km/t -
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 13.28-19.20 ATK 1224 26 50 km/t 68 km/t -
Sorø Kirkevej Mandag klokken 07.44-09.00 ATK 222 4 40 km/t 65 km/t 2
Stokkemarke Venstre Landevej Mandag klokken 15.26-18.26 ATK 342 8 80 km/t 102 km/t -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Rønnede Vordingborgvej Mandag klokken 16.30-18.30 Tre billister blev sigtet for at køre med for hurtig hastighed, et køretøj blev sendt til undersøgelse grundet mistanke om brug af forureningsbegrænsende udstyr og en blev sigtet for unødig støj og forkert lygteføring
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 12.50-14.10 Ingen sager
Vordingborg - Mandag klokken 14.00-17.00 En billist blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Halskovvej Tirsdag klokken 01.17 Mand fra Korsør Spiritus- og narkokørsel
Sorø Holbækvej Mandag klokken 22.45 Mand fra Dianalund Spiritus- og narkokørsel
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 08.13 Mand fra Stege Narkokørsel

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

15. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 14. maj

En væltet knallert, kokain og tre kvinder uden arbejdstilladelse. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

14. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 13. maj

En ukrudtsbrænder, spark og vold. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

13. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 10.-12. maj

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter