25-årig direktør sigtet for hvidvask af 29 millioner
25-årig direktør sigtet for hvidvask af 29 millioner
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag morgen ransaget to adresser på Falster i en sag om formodet hvidvask af 29 millioner kroner. En 25-årig mand er anholdt og fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster i dag kl. 11.
- Den anholdte, der er direktør i et firma, er mistænkt for at have hvidvasket 29 millioner over en kort periode, ved at benytte sin firmakonto til at overføre store beløb til konti i flere europæiske lande. Direktøren er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, oplyser Rune Nilsson, der er politikommissær og leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet. Han fortsætter:
- Vi ser med stor alvor på sager, hvor statskassen snydes for et stort millionbeløb samtidig med at udbyttet fra kriminaliteten føres ud af landet. Når der over en kort periode overføres så store beløb til udlandet, er det vores opfattelse, at der er tale om organiseret hvidvask. Derfor er jeg meget tilfreds med dagens anholdelse, der er resultatet af en intens efterforskning efter et indledende samarbejde mellem flere af de aktører, der i fællesskab bekæmper hvidvask.
For yderligere kommentarer kan Politikommissær Rune Nilsson kontaktes på tlf.: 40237678.
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718