Spring til hovedindhold

Forslag

Undersøgelse af drab ved Rønnede

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøgelser efter fundet af en afdød person lørdag formiddag på Hestehavevej ved Rønnede har stået på siden anmeldelsen og fortsætter.

Den afdøde blev obduceret søndag. Der er tale om en mand, men hans identitet er endnu ikke fastlagt.

 

I løbet af søndag og mandag har politiet modtaget en del henvendelser fra borgerne med oplysninger til sagen, og alle informationer indgår nu i det efterforskningsmæssige arbejde.

 

Politiinspektør Kim Kliver, der er chef for efterforskningen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udtaler: - Vi er fortsat i gang med at klarlægge omstændighederne i sagen. Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke komme med nærmere detaljer, men det er en sag, vi ser på med stor alvor, og derfor er der afsat betydelige ressourcer til arbejdet. Vi efterprøver forskellige teorier, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan komme nærmere ind på.

 

Politiinspektøren understreger, at der efter politiets opfattelse er tale om en isoleret hændelse, så der er ikke risiko for borgernes sikkerhed.

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fortsat interesseret i at høre fra borgere, der enten kan have set noget mistænkeligt på Hestehavevej eller i nærområdet i tidsrummet fra fredag aften til tidligt lørdag morgen, og politiet hører gerne om andre bemærkelsesværdige hændelser fra området op til lørdag morgen. Hvis der er borgere, der har videoovervågning – måske i form af optagelser fra dashcams – hører vi også gerne om det. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

21. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Pressemeddelelse: Politiet undersøger muligt drab

Et forbipasserende vidne fandt lørdag formiddag en afdød person i et skovstykke i nærheden af Hestehavevej uden for Rønnede.

8. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Varetægtsfængslet efter omfattende tyverier af elværktøj

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fredag haft en anholdelsesaktion ved Silkeborg, hvor 2 udenlandske mænd blev anholdt.

6. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

To mænd anholdt og sigtet for "bankbuds-bedragerier"

To mænd anholdt og sigtet for "bankbuds-bedragerier"