Politiet har i mere end 100 år anvendt politihunde til opgaveløsning. Siden 1968 har politiet trænet hunde til specifikt at søge efter narkotika, og i 1971 blev de første narkohundeførere udnævnt. For at blive narkohundefører i politiet, skal man være uddannet politibetjent og have arbejdet som patruljehundefører. Senere hen kan man specialisere sig inden for et område, som fx narkotika. For at holde færdighederne ved lige er hundefører og hund løbende på kurser på Politihundeskolen.
Hundeføreren træner narkohunden til at kende lugten af forskellige typer narkotika, men træner også hunden til at kunne snuse sig frem til personer, som har eller har haft narkotika på sig. Hundeføreren har det samme udstyr som en patruljebetjent og har selvfølgelig også godbidder med til hunden, når de er på farten.
Når narkohunden ikke er på arbejde, så er den en familiehund. Det styrker samarbejdet og forholdet mellem hunden og dens fører. Narkohundene går typisk på pension, når de er ti år.
Hundeføreren træner narkohunden til at kende lugten af forskellige typer narkotika, men træner også hunden til at kunne snuse sig frem til personer, som har eller har haft narkotika på sig. Hundeføreren har det samme udstyr som en patruljebetjent og har selvfølgelig også godbidder med til hunden, når de er på farten.
Når narkohunden ikke er på arbejde, så er den en familiehund. Det styrker samarbejdet og forholdet mellem hunden og dens fører. Narkohundene går typisk på pension, når de er ti år.
Narkohundefører
Udstyr og uniform
1
Racen på billederne er en labrador retriever, men politiet bruger også racen springer spaniel som narkohund. Politiet bruger bl.a. disse racer, da hundeføreren ofte skal bære dem. Derfor er schæferhunde ikke ideelle til dette. Labradorerne og springer spanielser også smidigere og kan bedre sno sig på trange steder, fx under ransagninger.
Hundeføreren har samme udstyr som patruljebetjenten. Narkohundeførere arbejder også ofte i civil beklædning i forbindelse med koordinerede aktioner.