Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

23. juni 2022 09:04

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 23. juni 2022

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag d. 22. juni kl. 07.00 til torsdag d. 23. juni kl. 07.00.

 

Færdsel

Fredag blev en 56-årig mandlig bilist fra Sjælland målt til at køre 80 km/t i en 50 km-zone. Overskridelsen udløser et klip i kørekortet.

Lørdag d. 18. juni blev 6 bilister noteret for at køre for stærkt på Tejnvej i Allinge. Højeste hastighed blev målt til 61 km/t, og de står alle til et klip i kørekortet for ikke at have overholdt fartgrænsen på 40 km/t.

En tysk bil parkeret på parkeringspladsen ved Balka Strand er tirsdag blevet påkørt og har fået en skade bag på bilen i venstre side. Vi hører gerne fra eventuelle vidner til påkørslen.

På anmodning fra borgere blev der onsdag lavet fartkontrol på Godthåbsvej i Østermarie i 50 km-zone. Ni bilister blev noteret for at køre for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 70 km/t, hvilket udløser et klip i kørekortet.

Vold

Bornholms Politi har modtaget anmeldelse om, at to 12-årige drenge tirsdag aften har været udsat for vold af jævnaldrende på skaterbanen på Nordre Kystvej i Rønne. Vi er i gang med at efterforske sagen og har skærpet fokus på området.

Savnet

En 72-årig lettere dement mand blev onsdag meldt savnet, da han ikke dukkede op på biblioteket i Nexø som aftalt med sin hustru. Han blev efterlyst, og en patrulje fandt ham i sin bil på Lidl’s parkeringsplads, hvorefter de sørgede for, at han kom hjem.

Natteliv

Natten til torsdag festede en del unge mennesker i Biblioteksparken med blandt andet høj musik. Vi fik flere henvendelser fra naboer, der følte sig generet og tog kontakt med de unge. De skruede ned for musikken og ryddede op efter sig. 

Senere anmeldte forbikørende imidlertid, at nogle unge løb rundt på Pingels Alle og kastede med flasker. Tre drenge på henholdsvis 15 og 16 år er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen

Hærværk

I morges kl. 04.50 modtog vi en anmeldelse om, at en lille gruppe unge havde sparket til en postkasse og nu sad i et busskur på Aakirkebyvej i Rønne. En patrulje kørte til stedet og traf 5 unge i alderen 15 – 19 år. De havde afmonteret en postkasse, men der var ikke tale om hærværk, så de slap med en påtale.

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

27. marts 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 27. marts 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 26. marts kl. 07.00 til onsdag den 27. marts kl. 07.00.

26. marts 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 26. marts 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 25. marts kl. 7.00 til tirsdag den 26. marts kl. 7.00

25. marts 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 25. marts 2024

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 22. marts kl. 7.00 til mandag den 25. marts kl. 7.00