Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. april 2026
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 9. april kl. 07.00 til fredag den 10. april kl. 07.00.
Narkokørsel
En 43-årig kvinde blev torsdag kl. 21.15 standset i bil af politiet på Dampskibskajen i Rønne. Da en narkotest viste, at kvinden var påvirket af kokain, blev hun sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Derudover havde kvinden ikke medbragt sit kørekort, hvilket hun også blev sigtet for.
Færdsel
To bilister blev torsdag taget i at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone i Østerlars. En 63-årig mand fra Allinge blev målt til at køre mindst 69 km/t, hvilket udløser en bøde på 3.000 kr. samt et klip i kørekortet. Derudover fik en 77-årig kvinde fra Nexø en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet efter at være blevet målt til at køre mindst 74 km/t. Begge bilister skal ud over bøden betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.En 59-årig mand fra Klemensker blev standset af politiet på Brogårdsvej i Rønne, hvor han blev sigtet for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling. Det udløste en bøde på 2.000 kr. og et klip i kørekortet. Derudover skal han betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden.
En 49-årig mand fra Rønne fik torsdag en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Derudover skal han betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden.
En 63-årig mand fra Rønne blev torsdag standset af politiet i Rønne, hvor han fik en bøde på 1.500 kr. for at køre bil uden at bruge sikkerhedssele.
ATK-bilen foretog torsdag hastighedsmålinger på Kirkemarksvej i Nyker, hvor fem trafikanter blev målt til at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone. Den højeste hastighed blev målt til 67 km/t.
Der blev også målt hastighed på Grammegårdsvej i Aakirkeby, hvor yderligere fem bilister blev målt til at køre hurtigere end de 80 km/t, der er tilladt. Den højeste hastighed blev målt til 107 km/t, hvilket giver et klip i kørekortet.
Derudover gjorde ATK-bilen også ophold på Hallebakken i Rønne, men her var der ingen, der kørte for hurtigt.