Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

11. februar 2026 09:18

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 11. februar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 10. februar kl. 07.00 til onsdag den 11. februar kl. 07.00.

Færdselsuheld

Bornholms Politi fik tirsdag kl. 07.36 en anmeldelse om et færdselsuheld ved Vibegårds Runddel, hvor en personbil ført af en 39-årig mand fra Svaneke, på vej ind i rundkørslen påkørte en 51-årig kvindelig cyklist fra Rønne. Cyklisten var lettere tilskadekommen og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital med ambulance. Den 39-årige bilist blev sigtet for at overtræde vigepligten.

 

Færdsel

Tre bilister fik tirsdag hver en bøde for at køre for hurtigt, da Bornholms Politi foretog hastighedsmåling med laser forskellige steder i Rønne. 

  • En 58-årig mand fra Rønne fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet, efter at han var blevet målt til at køre 82 km/t i en 60 km/t-zone i Rønne. Han skal derudover betale 500 kr. til Offerfonden.
  • En 62-årig mand fra Pedersker blev målt til at køre 73 km/t i en 50 km/t-zone. Det udløste en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet samt et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.
  • En 45-årig kvinde fra Bodilsker blev målt til at køre 79 km/t i en 50 km/t-zone. Det gav en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet. Derudover skal kvinden betale 500 kr. til Offerfonden.

Derudover fik tre bilister hver en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Det drejede sig om en 22-årig mand fra Bodilsker, en 45-årig kvinde fra Rønne og en 22-årig mand fra Hasle. De skal ud over bøden betale 500 kr. til Offerfonden.

En 22-årig kvinde fra Rønne fik en bøde på 1.500 kr. for at køre bil uden at bruge sikkerhedssele.

En 15-årig dreng fra Rønne fik en bøde på 500 kr., fordi han ikke havde lys på cyklen i lygtetændingstiden.

Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedsmålinger på hhv. Storegade i Svaneke og Vestermarievej i Vestermarie. I Svaneke blev seks trafikanter målt til at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 54 km/t. I Vestermarie blev fire biler målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev her målt til 62 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

10. februar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. februar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 9. februar kl. 07.00 til tirsdag den 10. februar kl. 07.00.

9. februar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 9. februar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. februar kl. 07.00 til mandag den 9. februar kl. 07.00.

6. februar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 6. februar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 5. februar kl. 07.00 til fredag den 6. februar kl. 07.00.