Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 13. oktober 2026
Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 12. oktober kl. 07.00 til tirsdag den 13. oktober kl. 07.00.
Cykeltyv i besiddelse af hash
En 21-årig mand fra Rønne blev mandag kl. 21.00 standset af politiet på Svanekevej i Rønne, hvor han blev fundet i besiddelse af cirka 40 gram hash samt en stjålet cykel. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt brugstyveri af en cykel.
Hastighedsmålinger
Bornholms Politi foretog mandag hastighedsmålinger med ATK-bilen på Nordre Kystvej. Alle trafikanter overholdt hastighedsgrænsen.Derudover blev der målt hastighed på Nexøvej i krydset med Ølenevej. Her blev tre bilister målt til at køre hurtigere end de 70 km/t, der er tilladt. Den højeste hastighed blev målt til 84 km/t.