Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 19. juni 2026
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 18. juni kl. 07.00 til fredag den 19. juni kl. 07.00.
Færdsel
En 46-årig mand fra Midtbornholm, som var fører af en firmavarebil, blev torsdag kl. 10.30 standset af politiet i Rønne. Manden blev sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde kørekort til køretøjet. Derudover blev den pågældende virksomhed, som var ejer af køretøjet, sigtet for overtrædelse af oplysningspligten ved at have overladt køretøjet til en person uden at have sikret sig, at den pågældende havde kørekort.