Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 20. maj 2026
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 19. maj kl. 07.00 til onsdag den 20. maj kl. 07.00.
Brand i bil
Tirsdag kl. 10.54 kom en anmeldelse om, at der var brand i en bil på Rønnevej i Lobbæk. Føreren af bilen, en 84-årig mand fra Nexø, var kommet kørende i retning mod Nexø, da der pludselig kom røg ud fra motorrummet. Føreren kørte ind i siden af vejen, hvor bilen brød i brand. Brandvæsnet kom til stedet og fik hurtigt slukket ilden. I den forbindelse var Rønnevej kortvarigt spærret i begge retninger.
Færdsel
En 40-årig mand fra Ibsker blev tirsdag standset af politiet på Svanekevej i Østermarie, fordi han førte en bil uden nummerplader på – på vej til synshallen. Det udløste en bøde, da bilen hverken var registreret eller forsikret.Tirsdag blev der foretaget manuelle hastighedsmålinger med laser mellem Rønne og Aakirkeby. Derudover blev der med ATK-bilen målt hastighed på Borrelyngvej mellem Allinge og Hasle. Ingen af kontrollerne affødte sager om for høj hastighed.