Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 21. april 2026
Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 20. april kl. 07.00 til tirsdag den 21. april kl. 07.00.
Målrettet færdselskontrol
Bornholms Politi afholdt mandag målrettet færdselskontrol i området omkring Gudhjem. Her blev to bilister taget i at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone. En 51-årig mand fra Gudhjem blev målt til at køre mindst 66 km/t, og en 37-årig mand fra Hasle blev målt til at køre mindst 69 km/t. Det udløste en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet til dem begge. Derudover skal de betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden.
Øvrige færdselssager
Derudover blev en 37-årig mand fra Hasle målt til at køre mindst 113 km/t uden for Rønne, hvor 80 km/t er tilladt. Det udløste en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet samt et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.En 65-årig kvinde fik mandag en bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Hun skal derudover betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
En 36-årig mand fra Rønne, som var fører af en bil med en påhængsvogn, blev mandag standset af politiet på Åkirkebyvej i Rønne. Manden blev sigtet for ikke at have monteret sikkerhedswiren samt stikket til lyset på påhængsvognen korrekt.
En 15-årig dreng blev mandag sigtet for at køre på en knallert, som var konstruktivt ændret til at kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t. Han blev standset af politiet i Rønne.