Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

30. januar 2026 09:50

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 30. januar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 29. januar kl. 07.00 til fredag den 30. januar kl. 07.00.

Brugstyveri af bil

Torsdag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en personbil var blevet brugsstjålet fra Voldgade i Rønne i nattens løb. Ejeren havde nu fundet bilen med skader på siden samt på fælgen. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

 

Færdselsuheld

Torsdag kl. 08.09 kom en anmeldelse om et færdselsuheld på Almegade i Rønne, hvor en bil ført af en 38-årig kvinde fra Rønne havde ramt en modkørende personbil med lav hastighed. Den modkørende bil blev ført af en 70-årig mand fra Rønne. De to bilister havde forud for påkørslen været uenige om, hvem der skulle holde tilbage, så de kunne passere hinanden, idet der holdt parkerede køretøjer i begge sider af vejen.

 

Brande

Bornholms Politi og Bornholms Brandvæsen var torsdag omkring kl. 13 til stede ved Campus Bornholm, da en brændende vasketøjskurv aktiverede brandalarmen. Branden blev hurtigt slukket. 

Torsdag kl. 21.24 kom en anmeldelse om en mindre brand i et fyrrum på Søndre Landevej i Aaker. Beboeren, en 74-årig mand, blev sendt til kontrol på Bornholms Hospital, da han havde været eksponeret for røg. Branden blev hurtigt slukket.

 

Den Sureste Uge

Bornholms Politi har i ugens løb været til stede ved flere af øens skoler for at bakke op om skolepatruljernes indsats, som et led i kampagnen ”Den Sureste Uge” fra Rådet for Sikker Trafik. Torsdag morgen var politiet til stede ved Svartingedal Skole og Friskolen Østerlars for at give skolepatruljerne et klap på skulderen og sikre, at trafikken ved skolerne blev afviklet i god ro og orden.

 

Andre færdselssager

En 17-årig mand fra Rønne blev torsdag kl. 08.13 stoppet på en lille knallert på Smallesund i Rønne. Her blev han sigtet for at føre en knallert, som var konstruktivt ændret. 

Fire bilister blev torsdag eftermiddag sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Det udløser et klip i kørekortet samt en bøde på 1.500 kr. Derudover skal der betales et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.

ATK-bilen foretog torsdag morgen hastighedsmålinger på Nyker Hovedgade ved Bornholms Frie Idrætsskole. Alle bilister overholdt hastighedsgrænsen. Derudover blev der målt hastighed på Segenvej i Almindingen, hvor fem biler blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 70 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 88 km/t. 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

2. februar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 2. februar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 30. januar kl. 07.00 til mandag den 2. februar kl. 07.00.

29. januar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 29. januar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 28. januar kl. 07.00 til torsdag den 29. januar kl. 07.00.

28. januar 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 28. januar 2026

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 27. januar kl. 07.00 til onsdag den 28. januar kl. 07.00.