Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 6. august 2026
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 5. august kl. 07.00 til torsdag den 6. august kl. 07.00.
Hærværk
Bornholms Politi har modtaget en anmeldelse om hærværk på en husmur ved Thora Sodes Plads i Rønne, hvor der blev malet graffiti natten mellem fredag og lørdag. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.
Færdselsuheld
En bilejer anmeldte onsdag eftermiddag, at hans bil var blevet påkørt, mens den holdt parkeret på parkeringspladsen overfor Snogebæk Røgeri i tidsrummet lørdag kl. 09.30 til 14.30. Bilen havde i den forbindelse fået ridser på den venstre side, uden at den anden part havde givet sig til kende. Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den bil, som påkørte den parkerede bil. Derudover hører politiet gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.
Færdsel
En virksomhedsejer fra Sjælland blev onsdag sigtet for overtrædelse af reglerne om overvægt, da en varebil blev kontrolvejet ved opmarchområdet til færgen i Rønne og fundet med en totalvægt over det tilladte.Føreren af en polsk varebil, en 23-årig mand, blev onsdag sigtet for overtrædelse af sølovens regler om transport af farligt gods samt reglerne om køretøjers belæsning i forbindelse med fragt af fire gasflasker. To af gasflaskerne var blandt andet ikke surret tilstrækkelig fast. Det resulterede i en straksbøde på 6.000 kr.
En 40-årig mand fra Aakirkeby fik onsdag en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Derudover skal den 40-årige betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.