Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 20. marts 2026
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 19. marts kl. 07.00 til fredag den 20. marts kl. 07.00.
Færdsel
Torsdag morgen blev henholdsvis en 69-årig mand fra Allinge og en 30-årige kvinde fra Nexø standset af en patrulje i Rønne for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen. Bilisterne fik en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet. Derudover skal de også hver især betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden.
Torsdag aften kørte en 35-årig mand fra Nexø på en knallert uden forsikring og i spirituspåvirket tilstand over det tilladte. Det skete på en p-plads i Nexø.
Senere torsdag aften mellem Rønne og Åkirkeby blev en 16-årig dreng fra Åkirkeby standset på en knallert, som var konstruktivt ændret til at kunne køre hurtigere end det tilladte. Da det var anden gang den 16-årige blev standset på den ulovlige knallert, blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation.