Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 23. juli 2026
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 22. juli kl. 07.00 til torsdag den 23. juli kl. 07.00.
Tyveri
Bornholms Politi fik onsdag kl. 11.26 en anmeldelse om tyveri af et kamera fra legepladsen på Hedegårdsvej i Aakirkeby. Tyveriet var sket søndag i tidsrummet kl. 12-17, hvor en familie var på legepladsen og havde haft et kamera med. På et tidspunkt lægger manden kameraet fra sig for at lege med sine børn. Da manden kort tid efter kommer tilbage er kameraet væk. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.
Påkørsel af parkeret bil
Onsdag eftermiddag ramte en hestevogn en parkeret bil i Svaneke. Bilen fik materielle skader bagerst. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.
Trafikmåling
Politiets ATK-bil foretog hastighedsmålinger i Svaneke inden for 40 km/t-zonen.
Der var 23 målinger over det tilladte, og den højest målte hastighed var 64 km/t. Seks bilister får et klip i kørekortet for at køre for hurtigt.