Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

4. maj 2026 15:11

Stor militær aktivitet på Bornholm i forbindelse med forsvarsøvelse

Militærøvelsen Baltic Shield 2026 betyder, at der vil være ekstraordinær militær tilstedeværelse på og omkring Bornholm i perioden d. 8.-14. maj. Bornholms Politi har fokus på borgernes tryghed og sikkerhed og vil komme med løbende information om aktiviteterne i perioden.

I perioden 8.-14. maj vil bornholmerne kunne opleve stor militær tilstedeværelse på øen, når Forsvaret sammen med polske NATO-allierede afholder øvelsen Baltic Shield 2026. De første polske soldater ankommer allerede fra d. 5. maj. 

Øvelsen omfatter en række aktiviteter både til lands, til vands og i luften på og omkring Bornholm. 

Borgernes tryghed er et prioriteret område for politiet. Bornholms Politi vil derfor løbende følge op med information til borgerne på POLITI UPDATE, når de militære aktiviteter kan skabe særlig opmærksomhed eller have konkret betydning for borgerne, for eksempel i forbindelse med afspærringer af veje eller områder.

Borgere vil i perioden blandt andet kunne opleve følgende

  • Større militære køretøjer på vejene på uvante tidspunkter under øvelsen.
  • I perioden 7. – 11. maj vil der blive brugt løs ammunition uden for militære øvelsesområder, hvorfor støj fra skydning kan forekomme.
  • Nedkastninger af danske og polske faldskærmssoldater flere steder på øen gennem hele øvelsesperioden. Når dette pågår, kan lokale veje periodevis være spærret for trafik.
  • Lavtgående fly og helikoptere i forbindelse med øvelsesaktiviteterne.
  • Flyvning med forskellige typer af droner og ubemandede fly.
  • Lukninger eller begrænsninger af luftrum samt havområder under enkelte aktiviteter. Der henvises til de gængse informationskanaler omkring begrænsninger.

Det er muligt at abonnere på meddelelser fra Bornholms Politi udsendt via POLITI UPDATE, så man får dem automatisk tilsendt på mail. 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

5. maj 2026

Bornholms Politi

Etablering af midlertidige militære områder ved Rønne Havn

I forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026 har Bornholms Politi givet tilladelse til, at der etableres to midlertidige militære områder ved Rønne Havn i perioden 8.-14. maj 2026.

22. april 2026

Bornholms Politi

74-årig kvinde død i færdselsuheld på Bornholm

Et ældre ægtepar fra Bornholm har været involveret i et alvorligt færdselsuheld på Sdr. Landevej i Nexø, som blev anmeldt onsdag kl. 14.34. En 74-årig kvinde er afgået ved døden.

10. december 2025

Bornholms Politi

39-årig mand dømt for hensynsløs kørsel i Allinge

En 39-årig mand fra Jylland blev onsdag dømt ubetinget fængsel i ni måneder, efter at han den 16. juli 2025 flygtede fra politiet i høj fart gennem Allinge, hvilket førte til at en patruljebil forulykkede.