Spring til hovedindhold

Forslag

Mobil politistation

Mød Bornholms Politis mobile politistation

Bornholms Politi har en mobil politistation, der et par gange om ugen vil være at finde rundt om på Bornholm.

 

Formålet med den mobile politistation er, at vi bliver mere tilgængelige lokalt og styrker dialogen med borgerne. Den vil være åben for alle slags henvendelser om eksempelvis bekymring eller frustration over lokale færdselsforhold, rådgivning om nabostridigheder, vejledning om anmeldelse af kriminalitet og meget andet.

 

Den mobile politistation bliver anvendt i mange forskellige situationer som torve- og kræmmermarkeder, byfester, sportsbegivenheder, børne- og ungdomsarrangementer og lignende arrangementer, hvor borgere og turister er forsamlet. Der vil være mulighed for at møde den rundt på hele øen ved programsatte arrangementer, men den vil også lejlighedsvis kunne ses i hverdagen i lokalsamfundet, hvor der ikke er særskilte begivenheder.

Den mobile politistation bruges hele året, men på grund af det meget sæsonbetonede aktivitetsniveau i det bornholmske samfund, vil den opleves mere synlig i sommermånederne. 

 
Afvis cookies