Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

7. juni 2022 15:27

Mistænkt til knivstikkeri anholdt – offer fortsat i yderst kritisk tilstand


Den 40-årige mand, som Nordjyllands Politi mistænker for fredag d. 3. juni 2022 at have stukket en 37-årig mand med kniv i Hobro, er d. 6. juni 2022 blevet anholdt i Italien. Det 37-årige offer er i yderst kritisk tilstand. De pårørende er underrettet.

Det oplyser den ansvarlige for politiets efterforskning af sagen, politikommissær Carsten Straszek. 

Anholdelsen skete i Milano i det nordlige Italien. Nordjyllands Politi har ikke mulighed for at gå i detaljer med det konkrete forløb af selve anholdelsen foretaget af italiensk politi, men politiet har modtaget oplysninger om, at anholdelsen foregik i lufthavnen i Milano d. 6. juni 2022. 

 

International arrestordre udsendt

Søndag d. 5. juni 2022 fik Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi den 40-årig mistænkte mand varetægtsfængslet in absentia som følge af sigtelsen for forsøg på manddrab. Det medførte også en international arrestordre mod manden.  

”Og det var dette, der mandag d. 6. juni medførte, at italiensk politi kunne skride til anholdelse. Det er jeg naturligvis tilfreds med er sket så hurtigt,” lyder det fra politikommissær Carsten Straszek, der tilføjer, at næste skridt er, at den anholdte hurtigst muligt skal udleveres til Danmark til videre retsforfølgning. 
”Det har jeg ikke på nuværende tidspunkt tidshorisonten på. Vi har respekt for den proces, der nu skal køre hos vores kolleger i Italien – og så er vi klar til at hente den anholdte mand til Danmark, når italienernes politiarbejde i forbindelse med anholdelsen er afsluttet.”  

Efterforskning i fuld gang 

Imens fortsætter Nordjyllands Politi intense efterforskning af sagen, understeger politikomissæren, der siger: 

”Vi efterforsker på fuldt blus. Vi har stadig et stort arbejde foran os. Det består blandt andet i at kortlægge hele forløbet før, under og efter knivstikkeriet. Vi foretager afhøringer, forhøringer, forskellige undersøgelser og en række andre efterforskningsskridt. Alt sammen med det formål at stykke et præcist billede sammen af, hvad der er foregået.” 

 

Tak til offentligheden 

Det 37-årige offer er fortsat i yderst kritisk tilstand, og sagen efterforskes af Nordjyllands Politi som forsøg på manddrab. De pårørende til den 37-årige mand er underrettet. 

”Vi kan ikke udtale os yderligere om sagen af hensynet til det videre efterforskningsforløb, men jeg vil gerne sige tak til alle de borgere, der har henvendt med oplysninger i denne meget alvorlige sag,” siger Carsten Straszek, og han pointerer, at hvis man ligger inde med informationer af betydning for sagen, så er man fortsat velkommen til at ringe til politiet på telefon 114.  
 
Politiet har ingen yderligere kommentarer til sagen, og Nordjyllands Politi henstiller til, at medierne fjerner navn og billede af den mistænkte mand, der nu er anholdt.  

 

 

Pressens kontaktperson: 

Carsten Straszek, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats afslørede 15 ulovlige knallerter

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi foretog den 19. juni 2025 en større færdselsindsats i Vesthimmerland og den sydlige del af Aalborg kommune – og kontrollen afslørede altså i alt 15 ulovlige knallerter.

26. juni 2025

Nordjyllands Politi

Yngre kvinde afgået ved døden i trafikulykke

Nordjyllands Politi modtag tidligere i dag, den 26. juni 2025 ved middagstid, en anmeldelse om en alvorlig personpåkørsel centralt i Aalborg; ved John F. Kennedys Plads. En yngre kvinde er afgået ved døden som følge af denne påkørsel. De nærmeste pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

25. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politiet beder om hjælp til at identificere druknet kvinde

**AFLYST. Kvinden er nu identificeret** En kvinde blev tidligt onsdag morgen fundet druknet i havnen i Hals. Nordjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til identificere kvinden.