Du kan også anmelde ved at ringe 114 eller ved at henvende dig personligt på en politistation.
Hav følgende klar
Det er muligt at benytte både personligt MitID og MitID medarbejdersignatur, hvis den stjålne cykel er ejet af en virksomhed.
Hvis du anmelder på vegne af en anden, skal du oplyse navn og CPR-nummer på den person, der har fået stjålet cyklen.
Stelnummer på cyklen, der er stjålet. Angivelse af stelnummer er som udgangspunkt en forudsætning for at anmelde tyveriet til forsikringen. Stelnummer findes ofte på din kvittering eller regning for cyklen. Stelnummeret består af et til fem bogstaver, og bliver efterfulgt at minimum ét tal, og slutter på ét bogstav. Fx ABC1234A.
Når du har anmeldt et cykeltyveri
Der kan gå nogle dage, før anmeldelsen er registreret. Normalt kommer politiet ikke ud, når du anmelder et tyveri.
Du modtager en kvittering i din digitale postkasse på Borger.dk og i din e-Boks.
Du skal selv anmelde tyveriet til dit forsikringsselskab.
Når du har anmeldt tyveriet til politiet, kan dit forsikringsselskab selv indhente et journalnummer i forbindelse med en eventuel forsikringssag.
Det gør politiet, når du har anmeldt et cykel- eller knallerttyveri
Du vil modtage en kvittering for din anmeldelse. Kvitteringen sendes til din digitale postkasse. Er du fritaget for digital post, vil du modtage kvitteringen via almindelig post.
Hvis vi sigter en gerningsmand, vil du blive underrettet.
Hvis du har fremsat erstatningskrav i sagen eller skal afgive vidneforklaring i retten, vil du blive indkaldt til retsmødet.
Tyverisager er forskellige i omfang og efterforskningsmæssige behov. Den tid, der bliver brugt til sagsbehandling i de enkelte sager, varierer derfor fra sag til sag.
Du kan se statistiske oplysninger om politiets behandling af sager om tyveri i politiets statistiksystem.