Kommunale tryghedsvagter skal være godkendte kommunalt ansatte tryghedsvagter eller godkendte tryghedsvagter i autoriserede vagtvirksomheder, der har indgået aftale med kommunen.
En kommunal tryghedsvagt skal bære en særlig tryghedsvagtuniform og være i besiddelse af et personlegitimationskort (tryghedsvagtkort), som skal bæres synligt.
På denne side kan du finde flere informationer, og kommuner og autoriserede vagtvirksomheder kan ansøge om tryghedsvagtkort.
Hav følgende parat
MitID Erhverv
Vellignende foto, fx pasfoto af den ansøgte
Dokumentation for den ansøgtes uddannelse som tryghedsvagt
Eventuelt betalingskort
Værd at vide
- Kommuner, der ønsker at benytte sig af kommunale tryghedsvagter, kan søge om godkendelse af personale, der har de krævede kvalifikationer.
- Vagtvirksomheder, der er autoriseret til at drive vagtvirksomhed ved hjælp af tryghedsvagter.
Den ansøgte tryghedsvagt skal, uanset ovenstående, kunne vandelsgodkendes. Det betyder, at den ansøgte tryghedsvagt ikke vil kunne godkendes, hvis pågældende er dømt for kriminalitet eller en anden adfærd, der ikke er forenelig med det betroede arbejde som kommunal tryghedsvagt.
Kortindehaver skal indsende en tro- og loveerklæring vedrørende mistet id-kort. Kommunen/vagtvirksomheden kan herefter søge om et eventuelt erstatningskort.
Uniformen er ensartet i alle kommuner på tværs af landet. Uniformen er grå med sort tryk "kommunal tryghedsvagt". Uniformen kan være påført den enkelte kommunes logo på brystet.
En tryghedsvagt kan kun arbejde via kommune, enten ved direkte ansættelse hos kommunen eller via en autoriseret vagtvirksomhed, som har indgået aftale med kommunen. I forbindelse med udøvelse af hvervet skal den kommunale tryghedsvagt være iført en særlig tryghedsvagtsuniform. Det er kommunens ansvar at anskaffe uniformer, der lever op til kravene for tryghedsvagtuniform, til de tryghedsvagter de har på gaden.
Kontakt Tilladelser
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte enheden for Tilladelser
Se kontaktoplysninger