Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

18. marts 2021 12:32

31-årig idømt to års fængsel og udvisning for støtte til Islamisk Stat

En 31-årig gambiansk mand er ved Retten i Odense blevet idømt to års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandig for at fremme virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat.

Manden er fundet skyldig i at støtte og rådgive personer, der havde til hensigt at begå terrorhandlinger samt at forsøge på at skaffe økonomisk støtte til Islamisk Stats terrorvirksomhed i Mali og Libyen. Han er også fundet skyldig i via internetportalen Telegram at have udbredt propaganda fra Islamisk Stat, navnlig med fokus på, hvordan man undgår at blive opdaget, når man kommunikere på internet portalen Telegram. 

 

Desuden er han dømt for at have oprettet en lukket kanal på Telegram, hvor han gemte en meget stor mængde propagandamateriale – herunder opskrifter på at lave bomber og gift, henrettelsesvideoer samt talrige opfordringer til at slå vantro ihjel. På kanalen offentliggjorde han også opfordringer til muslimer om at gå i krig mod Kina ved at begå drab og foretage kidnapninger.

 

Kanalen blev oprettet i et forsøg på at udbrede og skjule propagandamateriale for myndighederne, efter at Telegram i samarbejde med Europol havde lukket og slettet en lang række brugerkonti, der indeholdt propaganda materiale fra Islamisk Stat. 

 

-Det har været en udfordrende sag, fordi vi har haft en tiltalt mand, som har arbejdet med at hjælpe andre med at slette deres elektroniske spor. Det har været kompliceret at skulle bevise, at den nu dømte faktisk var identisk med den person, der stod bag det ulovlige materiale på Telegram. Men det lykkedes heldigvis, siger specialanklager Klaus Lauridsen fra Fyns Politi. 

 

Den 31-årige er dømt efter straffelovens §114e, der handler at støtte terrorvirksomhed - straffelovens §136 stk 1 og 2, der handler om offentligt at billige terror og opfordre til en forbrydelse samt straffelovens §114b, der handler om forsøg på at finansiere terrorvirksomhed.

Den 31-årige mand blev anholdt den 11. december 2019 på en gård lidt uden for Munkebo på Fyn. 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

30. september 2026

Fyns Politi

18 årig mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense

Den 18-årige blev sammen med en 15-årig ung mand anholdt den 29. september 2026. De er begge sigtet for omfattende kontaktbedrageri begået mod ældre borgere.

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har tirsdag foretaget anholdelse af tre mænd i efterforskningen mod LS Busser ApS og øvrige selskaber

Anholdelserne sker efter en længere efterforskning mod ejere, ledere og medarbejdere i selskaberne. Ved dagens aktion blev der foretaget flere ransagninger både på Fyn og i Jylland.

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg

Fyns Politi fik i går aftes en anmeldelse om, at to yngre piger var blevet antastet af en mand i en hvid personbil. Manden var seksuelt krænkende i sit sprog over for de to piger. De havde afvist manden og var gået hurtigt hjem.