Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

6. marts 2021 22:18

Demonstration i Odense forløb stort set uden problemer

Aftenens demonstration i Odense blev afviklet stort set roligt. En enkelt blev dog anholdt og sigtet for at råbe skældsord efter politiet. Kort før demonstrationens afslutning blev der affyret et par stykker fyrværkeri.

Lørdag var der anmeldt en demonstration i det centrale Odense. De første deltagere forsamledes sig ved 16-tiden på Flakhaven ved Odenses rådhus, og kort før klokken 20 satte demonstranterne sig i bevægelse gennem Vestergade mod Vesterbro ud på en længere gåtur gennem byens gader.

 

Demonstranterne blev under hele turen fulgt af betjente fra Fyns Politi, og det forløb fredeligt uden problemer. 

Ved 21-tiden var demonstrationen nået frem til OBC, Odense Banegårdscenter, hvor en mindre gruppe demonstranter forlod optoget. Inde i OBC opstod der problemer med en enkelt person, der blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven for gentagne gange at råbe "pansersvin" efter politiet. Den sigtede blev løsladt igen efter endt afhøring.

 

"Vi har både før og under demonstrationen haft en god dialog med arrangøren af demonstrationen, som gav udtryk for et ønske om, at aftenen forløb fredeligt. Og vi kan med tilfredshed konstatere, at det faktisk først var efter en mindre gruppe havde forladt demonstrationen, at det desværre blev nødvendigt med en enkelt anholdelse", siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen.

 

Demonstrationen blev erklæret for afsluttet klokken 22.15.

 

 

 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager

Den 31. marts 2026 blev tre ældre borgere udsat for kontaktbedrageri i det Midtfynske område. Fyns Politi hører gerne fra folk, der kan genkende gerningsmanden.

1. april 2026

Fyns Politi

Stenkastersagen - Fyns Politi søger nye oplysninger

Den 21. august 2026 er det 10 år siden, at en gerningsperson kastede flere betonsten ned fra en bro over motorvejen. Det kostede en kvinde livet, invaliderede en mand og rev en familie fra hinanden. Det er et 10 års jubilæum, Fyns Politi ikke ønsker at markere med sagen som uopklaret.

27. marts 2026

Fyns Politi

41-årig mand idømt 2 års fængsel for mishandling og psykisk vold

Dommen blev afsagt ved Retten i Odense i dag den 27. marts 2026.