Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

10. september 2019 20:19

Fyns Politi efterforsker mulig skudepisode i Vollsmose

Fyns Politi har anholdt syv personer i og omkring Vollsmose i forbindelse med en formodet skudepisode. Der er ingen meldinger om sårede.

Politiet fik en anmeldelse om skud klokken 18.10 i krydset Vollsmose Allé/Åsumvej. To biler blev umiddelbart efter set køre i høj fart fra stedet i hver sin retning. Ifølge et vidne blev der skudt fra bagsædet af en sort mindre mod en anden bil.

Kort efter blev den sorte mindre bil samt en anden mørk sort bil set køre fra krydset i høj fart i hver sin retning. Krydset er afspærret for trafik, fordi politiet er i gang med tekniske undersøgelser.

I forbindelse med skudepisoden er politiet til stede både i Vollsmose og i området omkring Korsløkkeparken samt i krydset Nyborgvej/Ørbækvej/Ejbygade hvor politiet har foretaget undersøgelser i tilknytning med den formodede skudepisode.

Politiet opfordrer alle til at følge politiets anvisninger i området og respektere afspærringer. Det er vigtigt for politiet at kunne arbejde hurtigt og effektivt med efterforskningen af hensyn til borgernes tryghed og sikkerhed.

Der er ikke yderligere oplysninger i øjblikket.

Når der er nyt vil det blive meldt ud i en pressemeddelelse og /eller på @FynsPoliti på Twitter.

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

22. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har anholdt 20-årig i omfattende sag om kontaktbedrageri

Efter mere end 20 anmeldelser om kontaktbedrageri mod ældre borgere på Fyn og Langeland har Fyns Politi anholdt en 20-årig mand, der nu er sigtet for 18 forhold. Politiet advarer samtidig mod bedragerne, der udgiver sig for at være fra blandt andet banker og myndigheder.

16. oktober 2026

Fyns Politi

25-årig mand tiltalt i omfattende sag om sextortion og grooming - på tirsdag begynder sagen

Retten i Svendborg indleder tirsdag den 20. oktober 2026 sagen mod en 25-årig mand, der er tiltalt for sextortion og grooming af i alt 68 børn.

5. oktober 2026

Fyns Politi

52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab

Manden er dømt for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste den 1. september 2025 i Sanderum i Odense. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. anke. ​