Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

19. februar 2025 14:10

Kan du hjælpe Fyns Politi med at identificere denne mand?

Fyns Politi efterlyser mistænkt person i forbindelse med flere indbrud begået i Odense, hvor der er stjålet meget værdifulde effekter.

I december 2024 og januar 2025 har der været flere indbrud i Odense M, særligt Hunderup kvarteret, hvor der er stjålet dyre smykker, dyre tasker af mærkerne Chanel og Louis Vuitton, samt dyre ure af mærkerne Rolex, Cartier, IWC og Hermes.

 

Efterforskningen af sagerne har vist, at der i forbindelse med flere af indbruddene er set en person, som Fyns Politi mistænker for at være involveret i de kriminelle forhold.

 

I forbindelse med den sporsikring, der er sket i sagerne, er der fundet en endnu ukendt DNA-profil på et af gerningsstederne.

 

Den formodede gerningsmand, som ses på de vedlagte fotos, beskrives som en mand og ml. 165-175 cm høj. Ved det ene indbrud medbragte manden en cykel.

 

Fyns Politi vil gerne høre fra borgere, som kan bidrage til identificeringen af denne mand.

 

Fyns Politi vil også gerne høre fra borgere, som har fået tilbudt brugte designervarer som dem, der er beskrevet oven for, og som derfor kunne være koster fra de begåede indbrud. Skulle man ligge inde med eventuel relevant videoovervågning, er politiet også interesseret i dette.

 

Fyns Politi kan som altid kontaktes på 114

 

Indbrudstyv Indbrudstyv  Indbrudstyv

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

13. november 2026

Fyns Politi

Fyns Politi søger forurettet til sag om muligt knivstik

I forbindelse med tumult på Torvegade i det centrale Odense den 7. november 2026, mangler Fyns Politi at udfinde forurettede

11. november 2026

Fyns Politi

Status på hændelse ved Langeskov station tirsdag

Fyns Politi har efterforsket hændelsen ved Langeskov station tirsdag intensivt. Der er tale om meget alvorlig og farlig kriminalitet begået af mindreårige drenge.

11. november 2026

Fyns Politi

Vidner og video søges i Nyborg

Fyns Politi efterlyser vidner og evt. video fra dashcams i sager om hærværk på et større antal biler i Nyborg.